Psalm 61

1 Dem Musikmeister, zu Saitenspiel. Von David. Höre, o Gott, mein Flehen und merke auf mein Gebet!

(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

2 Vom Ende der Erde her rufe ich zu dir, da mein Herz verschmachtet: auf einen Felsen, der mir zu hoch ist, geleite mich!

Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

3 Denn du warst meine Zuflucht, ein starker Turm gegen den Feind.

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

4 Laß mich immerdar in deinem Zelte weilen, im Schirme deiner Flügel meine Zuflucht suchen! (Sela)

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

5 Denn du, Gott, hast auf meine Gelübde gehört, gabst mir das Besitztum solcher, die deinen Namen fürchten.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

6 Füge Tage zu den Lebenstagen des Königs hinzu; seine Jahre seien wie die von ganzen Geschlechtern!

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

7 Möge er immerdar vor dem Angesichte Gottes thronen; bestelle Gnade und Treue, ihn zu behüten!

Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

8 So will ich immerdar deinen Namen besingen, um Tag für Tag meine Gelübde zu erfüllen!

Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.