Psalm 61

1 Dem Musikmeister, zu Saitenspiel. Von David. Höre, o Gott, mein Flehen und merke auf mein Gebet!

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

2 Vom Ende der Erde her rufe ich zu dir, da mein Herz verschmachtet: auf einen Felsen, der mir zu hoch ist, geleite mich!

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

3 Denn du warst meine Zuflucht, ein starker Turm gegen den Feind.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

4 Laß mich immerdar in deinem Zelte weilen, im Schirme deiner Flügel meine Zuflucht suchen! (Sela)

Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

5 Denn du, Gott, hast auf meine Gelübde gehört, gabst mir das Besitztum solcher, die deinen Namen fürchten.

Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

6 Füge Tage zu den Lebenstagen des Königs hinzu; seine Jahre seien wie die von ganzen Geschlechtern!

Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

7 Möge er immerdar vor dem Angesichte Gottes thronen; bestelle Gnade und Treue, ihn zu behüten!

Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

8 So will ich immerdar deinen Namen besingen, um Tag für Tag meine Gelübde zu erfüllen!

Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.