< Psalm 57 >

1 Dem Musikmeister, “verdirb nicht”! Von David, ein Mikhtam, als er vor Saul in die Höhle floh. Sei mir gnädig, o Gott, sei mir gnädig! Denn bei dir sucht meine Seele Zuflucht, und im Schatten deiner Flügel will ich Zuflucht suchen, bis das Verderben vorübergeht.
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
2 Ich rufe zu Gott, dem Höchsten, zu Gott, der es für mich hinausführt.
Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
3 Er sendet vom Himmel und hilft mir: gelästert hat, der mich zermalmt, (Sela) es sendet Gott seine Gnade und Treue.
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
4 Mitten unter Löwen muß ich liegen, unter Flammensprühenden, unter Menschen, deren Zähne Spieße und Pfeile, und deren Zunge ein scharfes Schwert.
Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
5 Erhebe dich über den Himmel, o Gott, über die ganze Erde breite sich deine Herrlichkeit!
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
6 Sie haben meinen Füßen ein Netz gestellt, haben meine Seele niedergebeugt. Sie haben vor mir eine Grube gegraben, fielen aber selbst hinein. (Sela)
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
7 Mein Herz ist fest, o Gott, mein Herz ist fest; ich will singen und spielen!
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
8 Wache auf, meine Ehre, wache auf, Harfe und Zither; aufwecken will ich die Morgenröte.
vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
9 Ich will dich preisen unter den Völkern, Herr, will dich besingen unter den Nationen!
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
10 Denn groß bis zum Himmel ist deine Gnade, und bis zu den Wolken deine Treue.
thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
11 Erhebe dich über den Himmel, o Gott, über die ganze Erde breite sich deine Herrlichkeit!
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

< Psalm 57 >