< Psalm 57 >

1 Dem Musikmeister, “verdirb nicht”! Von David, ein Mikhtam, als er vor Saul in die Höhle floh. Sei mir gnädig, o Gott, sei mir gnädig! Denn bei dir sucht meine Seele Zuflucht, und im Schatten deiner Flügel will ich Zuflucht suchen, bis das Verderben vorübergeht.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
2 Ich rufe zu Gott, dem Höchsten, zu Gott, der es für mich hinausführt.
Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
3 Er sendet vom Himmel und hilft mir: gelästert hat, der mich zermalmt, (Sela) es sendet Gott seine Gnade und Treue.
Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
4 Mitten unter Löwen muß ich liegen, unter Flammensprühenden, unter Menschen, deren Zähne Spieße und Pfeile, und deren Zunge ein scharfes Schwert.
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
5 Erhebe dich über den Himmel, o Gott, über die ganze Erde breite sich deine Herrlichkeit!
Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
6 Sie haben meinen Füßen ein Netz gestellt, haben meine Seele niedergebeugt. Sie haben vor mir eine Grube gegraben, fielen aber selbst hinein. (Sela)
Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
7 Mein Herz ist fest, o Gott, mein Herz ist fest; ich will singen und spielen!
De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
8 Wache auf, meine Ehre, wache auf, Harfe und Zither; aufwecken will ich die Morgenröte.
Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
9 Ich will dich preisen unter den Völkern, Herr, will dich besingen unter den Nationen!
Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
10 Denn groß bis zum Himmel ist deine Gnade, und bis zu den Wolken deine Treue.
Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
11 Erhebe dich über den Himmel, o Gott, über die ganze Erde breite sich deine Herrlichkeit!
Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.

< Psalm 57 >