< Job 21 >

1 Hiob antwortete und sprach:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 O höret, höret einer Rede zu, und möge darin euer Trösten bestehn!
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Vergönnt mir, daß ich spreche, und wenn ich geredet, magst du höhnen.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4 Ergeht denn über Menschen meine Klage? oder warum sollte ich nicht ungeduldig sein?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5 Schaut her zu mir und erstarrt und legt die Hand auf den Mund!
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6 Ja, wenn ich daran denke, so werde ich bestürzt, und Schauder erfaßt meinen Leib.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Warum bleiben die Frevler am Leben, werden alt, ja erstarken an Kraft?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Ihr Nachwuchs gedeiht vor ihnen in ihrer Gemeinschaft, und ihre Sprößlinge vor ihren Augen.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Ihre Häuser sind wohlbehalten, sonder Schrecknis, und Gottes Rute trifft sie nicht.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Sein Stier bespringt und nicht vergebens, seine Kuh kalbt leicht und thut keine Fehlgeburt.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Wie eine Herde lassen sie ihre Buben hinaus, und ihre Kinder hüpfen einher.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Sie singen laut bei Paukenschall und Zither und freuen sich am Klange der Schalmei.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
13 Sie verbringen in Glück ihre Tage und in einem Augenblicke steigen sie hinab zur Unterwelt; (Sheol h7585)
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 und sprachen doch zu Gott: “Bleib uns fern - deine Wege zu kennen begehren wir nicht!
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Was ist's mit dem Allmächtigen, daß wir ihm dienen sollten, und was könnte es uns nützen, ihn bittend anzugehn?”
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16 Fürwahr, ihr Glück steht nicht in ihrer Hand - der Gottlosen Gesinnung liegt mir fern!
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17 Wie oft erlischt denn der Gottlosen Leuchte, und überfällt sie ihr Verderben? Wie oft teilt er die Lose aus in seinem Zorn,
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 werden sie wie der Strohhalm vor dem Winde und wie Spreu, die der Sturm entführt hat?
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 “Gott spart seinen Kindern sein Unheil auf.” Er vergelte ihm selber, daß er's fühle!
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20 Seine eigenen Augen mögen sein Unheil sehen, und er selbst vom Grimme des Allmächtigen trinken!
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Denn was kümmert ihn sein Haus nach seinem Tode, wenn seiner Monde Zahl beendet ist?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22 Will man Gotte Weisheit lehren, ihn, der die Himmlischen richtet?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Der eine stirbt im vollen Glück, vollkommen ruhig und wohlgemut;
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24 seine Kufen sind mit Milch gefüllt, und das Mark seiner Gebeine wird getränkt.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Und der andere stirbt in bittrem Unmut, ohne daß er je vom Glück genossen.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Gemeinsam liegen sie im Staube, und Gewürm bedeckt sie beide.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Ich kenne eure Gedanken wohl und die Anschläge, mit denen ihr Unrecht gegen mich verübt.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Wenn ihr sagt: “Wo blieb das Haus des Tyrannen, und wo das Zelt, in dem die Gottlosen wohnten?”
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29 so fragt doch nur die des Wegs Vorüberziehenden, - ihre Beweise werdet ihr nicht verkennen -
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 daß am Unglückstage der Böse verschont wird, am Tage der Zornesfluten sie hinweggeleitet werden!
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31 Wer hält ihm seinen Lebenswandel vor? Er hat's gethan! - wer will es ihm vergelten?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Zur Gräberstätte wird er hingeleitet und hält noch über dem Hügel Wacht.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Süß sind ihm des Thales Schollen, und alle Welt zieht ihm nach, wie ihm Unzählige vorangegangen.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 Wie mögt ihr mich da so eitel trösten, und eure Antworten - da bleibt nichts als Bosheit!
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!

< Job 21 >