< Job 12 >

1 Hiob antwortete und sprach:
Då svara Job og sagde:
2 Ja fürwahr, ihr seid das Volk, und mit euch wird die Weisheit aussterben!
«Ja visst, de er dei rette folk, og visdomen døyr ut med dykk.
3 Ich habe auch Verstand wie ihr: nicht stehe ich hinter euch zurück - und wem wäre dergleichen nicht bewußt!
Men eg hev vit so vel som de; eg ei til atters stend for dykk; kven kjenner ikkje dette fyrr?
4 Ein Spott des eignen Freundes muß ich sein, - ich, dessen Ruf bei Gott Erhörung fand, ein Spott ich, der Gerechte und Fromme!
Til spott for venen min vert eg som bad til Gud og bønhøyrd vart. Til spott vert rettvis mann og ærleg.
5 Dem Unglück Verachtung! - so denkt der Sichere - ein Stoß denen, deren Fuß im Wanken ist!
Vanvyrd ulukka! tenkjer trygg mann, vanvyrdnad ventar deim som vinglar.
6 Wohlbehalten stehn den Räubern ihre Zelte, und sorglos leben, die Gottes Zorn erregen, wer seinen Gott in seiner Faust führt!
Valdsmenn bur roleg i sitt tjeld; trygge er dei som tergar Gud, dei som hev Gud i neven sin.
7 Wahrlich, frage doch nur das Vieh, das wird dich's lehren, und die Vögel des Himmels, die werden dir's verkündigen,
Spør bølingen, han skal deg læra, og fugl i luft, han segja skal,
8 oder was auf der Erde kriecht, das wird dich's lehren, und die Fische des Meeres werden dir's erzählen.
og tal til jordi, ho skal læra, og fisk i hav, skal melda deg:
9 Wer erkennte nicht an alledem, daß Jahwes Hand solches gemacht hat,
Kven skynar ei på alt i hop, at Herrens hand hev skapa det?
10 in dessen Hand die Seele alles Lebendigen ruht und der Geist jegliches Menschenleibes?
Kvar livand’ sjæl han hev i handi og åndi åt kvart menneskje.
11 Prüft nicht das Ohr die Worte, gleichwie der Gaumen die Speise kostet?
Vert ordi ei med øyra prøvde, som du med gomen maten smakar?
12 “Bei Ergrauten ist Weisheit, und langes Leben so gut wie Einsicht.”
Hjå folk med gråe hår er visdom, og vit hjå deim som liver lenge.
13 Bei ihm ist Weisheit und Stärke, sein ist der Rat und die Einsicht!
Hjå honom visdom er og kraft, hjå honom råd og dømekraft.
14 Wenn er einreißt, so wird nicht wieder aufgebaut, wen er einkerkert, dem wird nicht mehr aufgethan.
Når han riv ned, kven byggjer upp? Når han set fast, kven løyser ut?
15 Wenn er die Wasser hemmt, versiegen sie; läßt er sie los, so wühlen sie die Erde um.
Han stengjer vatnet, turkar det, slepper det, so det jordi øyder.
16 Bei ihm ist Macht und Bestand, ihm gehört der Irrende und der Verführer.
Hjå honom kraft og klokskap er; han eig båd’ vegvill og vill-leidar;
17 Er führt Ratsherren ausgezogen fort und bethört Richter.
rådsherrar fører han som fangar, og domarar han gjer til dårar.
18 Er löst die Fessel der Könige und schlingt um ihre Hüften einen Strick.
Han løyser konge-styring upp, legg reip kring livet på deim sjølve.
19 Er führt Priester ausgezogen fort, und stürzt Längstbestehende,
Han fører prestar plundra burt og øyder ut eld’-gamle ætter.
20 entzieht Wohlbewährten die Rede und beraubt Greise des gesunden Urteils.
Han mælet tek frå øvde talar og vitet frå dei gamle menn,
21 Er gießt Verachtung über Edle aus und lockert den Gürtel Gewaltiger.
og yver stormenn skam han øys og løyser beltet på dei sterke.
22 Er enthüllt Tiefverborgenes aus Finsternis heraus und zieht tiefes Dunkel an das Licht.
Han myrkret driv or holor ut og fører dimma fram i dagen.
23 Er läßt Völker groß werden und stürzt sie ins Verderben, breitet Völker aus und läßt hinweg sie führen.
Han aukar folk og tynar deim; han spreider folk og fører deim;
24 Er raubt den Häuptern des Volkes den Verstand und läßt sie irren in unwegsamer Öde.
Han vitet tek frå jordheimsfyrstar og let veglaus heid deim vildra;
25 Sie tappen in lichtlosem Dunkel, und er läßt sie taumeln wie Trunkene.
dei sviv i myrkret utan ljos, han let dei raga liksom drukne.

< Job 12 >