< Job 12 >

1 Hiob antwortete und sprach:
Da tok Job til orde og sa:
2 Ja fürwahr, ihr seid das Volk, und mit euch wird die Weisheit aussterben!
Ja sannelig, I er de rette folk, og med eder dør visdommen ut.
3 Ich habe auch Verstand wie ihr: nicht stehe ich hinter euch zurück - und wem wäre dergleichen nicht bewußt!
Også jeg har forstand, likesom I, jeg står ikke tilbake for eder, og hvem vet ikke dette?
4 Ein Spott des eignen Freundes muß ich sein, - ich, dessen Ruf bei Gott Erhörung fand, ein Spott ich, der Gerechte und Fromme!
Til spott for mine venner er jeg, jeg som ropte til Gud og fikk svar; til spott er jeg, den rettskafne og ulastelige.
5 Dem Unglück Verachtung! - so denkt der Sichere - ein Stoß denen, deren Fuß im Wanken ist!
Ulykken fortjener bare forakt efter de trygges mening; forakt venter dem hvis fot vakler.
6 Wohlbehalten stehn den Räubern ihre Zelte, und sorglos leben, die Gottes Zorn erregen, wer seinen Gott in seiner Faust führt!
Ødeleggeres telt blir i ro, og trygge er de som egger Gud til vrede, de som fører sin gud i sin hånd.
7 Wahrlich, frage doch nur das Vieh, das wird dich's lehren, und die Vögel des Himmels, die werden dir's verkündigen,
Men spør du dyrene, de skal lære dig, og himmelens fugler, de skal si dig det,
8 oder was auf der Erde kriecht, das wird dich's lehren, und die Fische des Meeres werden dir's erzählen.
eller tal til jorden, og den skal lære dig, og havets fisker skal fortelle dig det.
9 Wer erkennte nicht an alledem, daß Jahwes Hand solches gemacht hat,
Hvem skjønner ikke av alt dette at det er Herrens hånd som har skapt det,
10 in dessen Hand die Seele alles Lebendigen ruht und der Geist jegliches Menschenleibes?
han som har i sin hånd hver levende sjel og hvert menneskelegemes ånd?
11 Prüft nicht das Ohr die Worte, gleichwie der Gaumen die Speise kostet?
Mon ikke øret prøver ord, likesom ganen smaker mat?
12 “Bei Ergrauten ist Weisheit, und langes Leben so gut wie Einsicht.”
Hos gråhårede er visdom, og langt liv gir forstand.
13 Bei ihm ist Weisheit und Stärke, sein ist der Rat und die Einsicht!
Hos ham er visdom og velde, ham hører råd og forstand til.
14 Wenn er einreißt, so wird nicht wieder aufgebaut, wen er einkerkert, dem wird nicht mehr aufgethan.
Se, han river ned, og det bygges ikke op igjen; han stenger for en mann, og det lukkes ikke op.
15 Wenn er die Wasser hemmt, versiegen sie; läßt er sie los, so wühlen sie die Erde um.
Han demmer for vannene, og de tørker bort, og han slipper dem løs, og de velter om jorden.
16 Bei ihm ist Macht und Bestand, ihm gehört der Irrende und der Verführer.
Hos ham er styrke og visdom; i hans makt er både den som farer vill, og den som fører vill.
17 Er führt Ratsherren ausgezogen fort und bethört Richter.
Han fører rådsherrer bort som fanger, og dommere gjør han til dårer.
18 Er löst die Fessel der Könige und schlingt um ihre Hüften einen Strick.
Kongers tvangsbånd løser han og binder rep om deres lender.
19 Er führt Priester ausgezogen fort, und stürzt Längstbestehende,
Han fører prester bort som fanger, og mektige menn støter han ned.
20 entzieht Wohlbewährten die Rede und beraubt Greise des gesunden Urteils.
Han fratar prøvede menn mælet og oldinger deres innsikt.
21 Er gießt Verachtung über Edle aus und lockert den Gürtel Gewaltiger.
Han utøser forakt over fyrster, og de sterkes belte løser han.
22 Er enthüllt Tiefverborgenes aus Finsternis heraus und zieht tiefes Dunkel an das Licht.
Han drar det skjulte frem av mørket og fører dødsskygge frem i lyset.
23 Er läßt Völker groß werden und stürzt sie ins Verderben, breitet Völker aus und läßt hinweg sie führen.
Han lar folkene bli store, og han lar dem gå til grunne; han gir folkene vidt rum, og han fører dem bort.
24 Er raubt den Häuptern des Volkes den Verstand und läßt sie irren in unwegsamer Öde.
Høvdingene i landet fratar han forstanden og lar dem fare vill i et uveisomt øde;
25 Sie tappen in lichtlosem Dunkel, und er läßt sie taumeln wie Trunkene.
de famler i mørke uten lys, og han lar dem rave likesom drukne.

< Job 12 >