< Psalm 95 >

1 Wohlan! Laßt uns dem Herrn zujauchzen, zujubeln unserm hilfereichen Hort!
Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
2 Laßt Uns mit Lobpreis vor sein Antlitz treten, mit Liedern ihm entgegenjauchzen!
møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
3 Der Herr ein großer Gott, Großkönig über alle Götter!
Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4 In seiner Hand der Erde Tiefen, sein sind der Berge Gipfel.
i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5 Sein ist das Meer: Er hat's gemacht; das trockene Land: Er hat mit seinen Händen es gestaltet.
Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
6 Herbei, anbetend laßt uns niederfallen und niederknieen vor dem Herrn und unserm Schöpfer!
Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7 Er ist alleinig unser Gott, und wir sein Weidevolk und seine liebste Herde, wenn ihr auf seine Stimme heute horcht:
Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8 "Verhärtet euer Herz nicht, wie zu Meriba, wie in der Wüste am Versuchungstag,
"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9 wo eure Väter mich versucht und mich geprüft, obschon sie meine Tat gesehen.
da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10 Ich grollte vierzig Jahre dem Geschlechte; ich sprach: Es ist ein Volk mit einem irren Geist; sie achten nicht auf meine Wege.
Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11 Ich schwur daher in meinem Zorn: Nie gehen sie zu meiner Ruhstätte ein!"
Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

< Psalm 95 >