< Psalm 74 >

1 Ein Lehrgedicht, von Asaph. - Warum, ach Gott, verwirfst Du immerfort und lodert über Deiner Herde Deines Zornes Rauch?
En læresalme av Asaf. Hvorfor, Gud, har du forkastet oss for evig tid? Hvorfor ryker din vrede mot den hjord du før?
2 Bedenke: Die Gemeinde, die Du einst gegründet, die Du Dir ausgelöst zum Stamme ewigen Besitzes, der Sionsberg, auf dem Du Wohnung nahmst,
Kom i hu din menighet, som du vant din i fordums tid, som du gjenløste til å være din arvs stamme, Sions berg, hvor du tok bolig!
3 den Deine Schritte ausgezeichnet, sind zusammen eine Trümmerstatt! Gar alles hat der Feind im Heiligtum geschändet.
Opløft dine trin til de evige grushoper! Alt har fienden fordervet i helligdommen.
4 In Deiner Sammlungsstätte wüten Deine Feinde; sie stellen ihre Flaggen dort als Zeichen auf.
Dine motstandere har brølt midt i ditt forsamlingshus; de har satt sine egne tegn op til tegn.
5 So ist's, wie wenn man hohen Schwunges auf Waldgehölz die Äxte hebt.
Det var et syn som når økser løftes i tykke skogen.
6 Und nun sein Schnitzwerk allzumal zerschlagen sie mit Beil und Hammer.
Og nu, alt det som fantes av billedverk, det slo de sønder med øks og hammer.
7 Sie werfen Feuer in Dein Heiligtum, entweihen in den Staub die Wohnung Deines Namens.
De har satt ild på din helligdom; like til grunnen har de vanhelliget ditt navns bolig.
8 In ihrem Herzen sprechen sie: "Wir wollen alle sie zu Heiden machen." Im Land verbrennen sie die Gotteshäuser all.
De har sagt i sitt hjerte: Vi vil ødelegge dem alle tilsammen! De har opbrent alle Guds forsamlingshus i landet.
9 Wir sehen unsere Zeichen nimmer; und Propheten gibt es keine mehr, und niemand weiß bei uns: Wie lange?
Våre egne tegn ser vi ikke; det er ikke nogen profet mere, ikke nogen hos oss som vet hvor lenge det skal vare.
10 Wie lange darf der Feind noch höhnen, der Gegner Deinen Namen immerfort verlästern, Gott?
Hvor lenge, Gud, skal motstanderen håne, fienden forakte ditt navn evindelig?
11 Warum entziehst Du Deine rechte Hand dem Kampfe? Vollbringe doch, was Dir obliegt!
Hvorfor drar du din hånd, din høire hånd tilbake? Ta den ut av din barm og ødelegg!
12 Von altersher ist Gott mein König, der auf der Erde hilfereiche Werke tut. -
Gud er dog min konge fra fordums tid, han som skaper frelse på den vide jord.
13 In Deiner Macht zerteilst Du ja das Meer, zerbrichst die Drachenköpfe,
Du er den som skilte havet med din styrke, knuste dragenes hoder på vannene.
14 zerschlägst des Leviatans Häupter und gibst ihn hin der Wüstentiere Schar zum Fraße.
Du sønderslo Leviatans hoder, du gav den til føde for ørkenens folk.
15 Du lässest Bach und Quelle sprudeln und starke Ströme Du versiegen.
Du lot kilde og bekk bryte frem, du uttørket evige strømmer.
16 Dein ist der Tag; Dein ist die Nacht. Genau bemißt Du Mond und Sonne.
Dig hører dagen til, dig også natten; du har skapt himmellysene og solen.
17 Du stellst der Erde Grenzen alle fest; Du schaffst den Sommer und den Winter.
Du har fastsatt alle jordens grenser; sommer og vinter - du har dannet dem.
18 Gedenke dessen, daß der Feind, Herr, höhnt, daß Deinen Namen lästert ein törichtes Volk!
Kom dette i hu: Fienden har hånet Herren, og et dårlig folk har foraktet ditt navn!
19 Nicht gib dem Habicht Deiner Taube Leben preis! Vergiß nicht gänzlich Deiner Dulder Menge!
Overgi ikke din turteldue til den mordlystne skare, glem ikke dine elendiges skare evindelig!
20 Blick auf den Bund! Das Land ist voller Lug und Trug, die Wohnungen sind voll Gewalttat.
Se til pakten! For landets mørke steder er fulle av volds boliger.
21 Nicht ziehe der Bedrängte voller Scham dahin, der Arme nicht, der Elende, der Deinen Namen preist!
La ikke den undertrykte vende tilbake med skam, la den elendige og fattige love ditt navn!
22 Auf, Gott! Führ Deine Sache! Der Schmach gedenke, die von Toren allezeit Dir widerfährt!
Reis dig, Gud, før din sak, kom i hu at du blir hånet av dåren hele dagen!
23 Vergiß den Aufruhr Deiner Feinde nicht, das Toben Deiner Gegner nicht, das immer lauter wird.
Glem ikke dine fienders røst, dine motstanderes bulder, som stiger op all tid!

< Psalm 74 >