Psalm 72

1 Von Salomo. - Gott, gib dem König Deine Ordnungen, dem Königssohn Dein Recht,

(Af Salomo.) Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,

2 daß er Dein Volk gemäß dem Rechte richte und Deine Armen nach Gerechtigkeit!

så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

3 Die Berge laß dem Volke Frieden bringen, Gerechtigkeit die Hügel!

Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.

4 Er schaffe Recht den Elenden im Volk und helfe armer Leute Kindern! Doch den Bedrücker möge er zermalmen!

De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.

5 Er lebe auch, solange Mond und Sonne währen!

Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

6 Er komme wie der Regen auf die abgemähte Flur, wie Regengüsse auf das Land!

Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;

7 In seinen Tagen blühe auf der Fromme, und Friedensfülle sei, bis nimmer ist der Mond!

i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

8 Von Meer zu Meere herrsche er, vom Strom bis an der Erde Enden!

Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

9 Seemächte sollen sich vor ihm erniedrigen und seine Feinde Staub auflecken!

hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

10 Die Könige von Tarsis und die der Inseln sollen Gaben bringen, Tribut die Könige von Saba und von Seba

Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;

11 und alle Könige ihm huldigen! Ihm sollen alle Heidenvölker dienstbar sein!

alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

12 Den Armen rettet er, wenn er um Hilfe ruft, den Leidenden, der keinen Beistand hat.

Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

13 Er schont den Armen und Geringen und rettet der Bedrückten Leben.

ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;

14 Von Schaden und Gewalt erlöst er ihre Seele; denn teuer achtet er ihr Blut.

han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

15 Man rufe alsdann "Lebe hoch!" Er gibt dafür von Sabas Golde, damit für ihn bete, ihn beständig segne!

Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

16 Er sei ein Fruchtgefilde auf der Erde! Auf Bergesgipfeln, gleich dem Libanon, da woge auch noch seine Frucht! Sie sprosse aus der Stadt wie Pflanzen aus der Erde!

Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

17 Sein Name währe ewiglich! Solange eine Sonne ist, so währe auch sein Name! Daß alle Heiden ihn beim Segnen nennen und glücklich preisen! -

Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

18 Gepriesen sei der Herr und Gott, der Schutzgott Israels, der einzig Wunder tut!

Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,

19 Gepriesen sei der Name seines Herrschertums in Ewigkeit! Die ganze Erde sei erfüllt von seiner Herrlichkeit! Amen! Amen! -

og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

20 Zu Ende sind die Gebete Davids, des Isaisohnes.

Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.