< Psalm 66 >

1 Auf den Siegesspender, ein Gesang; ein Lied. - Jauchzt Gott zu, alle Lande!
(Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 Besinget seines Namens Herrlichkeit! Besinget herrlich seinen Lobpreis!
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 So sprecht von Gott: "Wie wundervoll sind Deine Werke! Selbst Deine Feinde schlagen sich auf Deine Seite ob Deiner großen Macht.
sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 Der ganze Erdkreis betet vor Dir an und singet Dir, singt Deinem Namen." (Sela)
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
5 Herbei! Schaut Gottes Werke! Wie hehr sein Walten an den Menschenkindern!
Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 In trocken Land verwandelt er das Meer; zu Fuß durchschreiten sie den Strom. So wollen wir uns seiner freuen.
Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 Der ewig herrscht mit seiner Allgewalt, er richtet seine Blicke auf die Heiden; sie können sie nicht von sich abwenden trotz ihrem Sträuben. (Sela)
Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 Ihr Völker, preiset unsern Gott und lasset laut sein Lob erschallen,
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 der unser Leben immerfort erhält und unsern Fuß nicht gleiten läßt!
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 Du hast uns freilich, Gott, geprüft, geläutert uns wie Silber.
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 Du hast in Banden uns gebracht und Fesseln unsern Hüften angelegt,
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
12 und Menschen hast Du über uns zu Herren eingesetzt; in Feuer und in Wasser kamen wir; doch Du befreitest uns daraus zum Heile. -
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 So walle ich mit Brandopfern zu Deinem Hause, und mein Gelübde löse ich Dir ein,
Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 wozu sich meine Lippen aufgetan, und was mein Mund in meiner Not versprochen.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 Brandopfer fetter Tiere bringe ich Dir dar samt Opferduft von Widdern; ich richte Rinder her und Böcke. (Sela)
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 Herbei, ihr Gottesfürchtigen alle! Hört! Ich will euch erzählen, was er mir getan:
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 Mit meinem Munde habe ich zu ihm gerufen und Großes ihm mit meiner Zunge vorgetragen.
Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 Wenn ich mich eines Frevels schuldig je gewußt, dann hätte mich der Herr nicht angehört.
Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 Nun aber hat es Gott gehört und auf mein laut Gebet geachtet.
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 Gelobt sei Gott, der meine Bitte nicht versagt und seine Huld mir nicht entzogen!
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

< Psalm 66 >