Psalm 49
1 Auf den Siegesspender, von den Korachiten, ein Lied. Ihr Völker alle, hört! Ihr Weltbewohner all, merkt auf!
Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme. Hør dette, alle folk, vend øret til, alle I som bor i verden,
2 Gemeine Leute, Herrensöhne, ihr all zusammen, reich und arm!
både lave og høie, rike og fattige, alle tilsammen!
3 Mein Mund trägt Weisheit vor, und meines Herzens Dichtung ist voll Einsicht.
Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanke er forstand.
4 Ich lausche einem Spruch, mein Lied mit Zitherspiel beginnend:
Jeg vil bøie mitt øre til tankesprog, jeg vil fremføre min gåtefulle tale til citaren.
5 Warum soll ich in Unglückstagen zagen, wo meiner Gegner Bosheit mich umgibt,
Hvorfor skal jeg frykte i de onde dager, når mine forfølgeres ondskap omgir mig,
6 die auf ihr Gut vertrauen, sich ihres großen Reichtums rühmen?
de som setter sin lit til sitt gods og roser sig av sin store rikdom?
7 Nicht einer kann sich selbst loskaufen, nicht einer Gott für sich ein Lösegeld erlegen,
En mann kan ikke utløse en bror, han kan ikke gi Gud løsepenger for ham
8 zu teuer ist der Loskauf ihrer selbst und so für alle Zeit unmöglich,
- for deres livs utløsning er for dyr, og han må avstå derfra til evig tid -
9 daß er für immer lebe und nicht die Grube sehe.
så han skulde bli ved å leve evindelig og ikke se graven.
10 Da sieht man Weise sterben, wie Tor und Narr vergehn und andern ihr Vermögen hinterlassen.
Nei, han vil få se den. De vise dør, dåren og den uforstandige omkommer tilsammen og overlater sitt gods til andre.
11 Für immer ist ihr Grab ihr Haus, für alle Zukunft ihre Wohnstätte, sie, deren Namen Weltruf hatten.
Deres hjertes eneste tanke er at deres hus skal stå til evig tid, deres boliger fra slekt til slekt; de kaller sine jorder op efter sine navn.
12 Der Mensch bleibt nicht im Ansehen, er gleicht den Tieren, die man würgt.
Og dog blir et menneske i herlighet ikke stående; han er lik dyrene, som går til grunne.
13 Das ist ihr Lauf; das ist's, was ihrer wartet, und was nach ihrem Ende wird, das können selber sie erzählen. (Sela)
Således går det dem som er fulle av selvtillit, og dem som følger dem efter og har behag i deres tale. (Sela)
14 Sie sind den Schafen gleich, die für die Unterwelt der Tod schon weidet; der führt sie unparteiisch bald hinab, zur Unterwelt, zu ihrer Wohnung, wo ihr Gespenst verschwindet. (Sheol h7585)
Som en fårehjord føres de ned i dødsriket, døden vokter dem, og de opriktige hersker over dem, når morgenen bryter frem, og deres skikkelse blir ødelagt av dødsriket, så de ikke har nogen bolig mere. (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min sjel av dødsrikets vold, for han skal ta mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Sei unbesorgt! Wenn einer sich bereichert, wenn seines Hauses Überfluß sich mehrt,
Frykt ikke når en mann blir rik, når hans huses herlighet blir stor!
17 beim Sterben nimmt er doch nicht alles mit; sein Reichtum folgt ihm nicht hinab.
For han skal intet ta med sig når han dør; hans herlighet skal ikke fare ned efter ham.
18 Er schätzte sich dann mit dem bloßen Leben glücklich, und priese glücklich dich, daß dir's noch gut ergeht.
Om han enn velsigner sin sjel i sitt liv, og de priser dig fordi du gjør dig til gode,
19 Doch muß er zum Geschlechte seiner Väter gehen, die nimmermehr das Licht erblicken.
så skal du dog komme til dine fedres slekt; de ser ikke lyset evindelig.
20 Der Mensch bleibt nicht im Ansehen, er gleicht den Tieren, die man würgt.
Et menneske i herlighet, som ikke har forstand, er lik dyrene, som går til grunne.
