< Psalm 129 >

1 Ein Stufenlied. - Sie haben mich schon oft von Jugend an bedrängt." So spreche Israel!
Sang til Festrejserne.
2 "Schon oft von Jugend an bedrängt, jedoch nicht überwältigt.
De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3 Mit meinem Rücken pflügten sie und dehnten ihre Ackerfelder in die Weite.
Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4 Der Herr jedoch, gerecht, zerhaut der Frevler Stränge."
retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5 In Schande sollen weichen all die Hasser Sions.
Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6 Sie seien wie das Gras auf Dächern, das vor dem Blühen schon verdorrt!
blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
7 Der Schnitter füllt nicht seine Hand damit, nicht seinen Schoß der Garbenbinder.
og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
8 Und keiner der Vorübergehenden ruft: "Des Herren Segen über euch! Wir grüßen euch im Namen des Herrn."
Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

< Psalm 129 >