< Psalm 112 >

1 Alleluja! Wie selig, wer den Herren fürchtet und freudig tut, was er gebeut!
Halleluja! Salig er den, der frygter HERREN og ret har Lyst til hans Bud!
2 Sein Stamm ist mächtig auf der Erde; gesegnet ist der Redlichen Geschlecht.
Hans Æt bliver mægtig paa Jord, den Oprigtiges Slægt velsignes;
3 In seinem Haus ist Pracht und Fülle, und seine Milde währet immerdar.
Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
4 Er strahlt den Frommen auf, ein Licht im Dunkel, barmherzig, mild und liebevoll ist er.
For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig, retfærdig.
5 Wohl geht's dem Mann, der schenkt und leiht, der hierfür seinen Haushalt nach Gebühr einrichtet.
Salig den, der ynkes og laaner ud og styrer sine Sager med Ret;
6 Er wankt auf ewig nicht; in ewigem Gedächtnis bleibt er als Gerechter.
thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
7 Vor Unheilsboten bebt er nicht; sein Herz ist unverzagt, dem Herrn vertrauend.
han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid til HERREN;
8 Sein Herz ist fest und ohne Furcht; er schaut sogar an seinen Feinden seine Lust.
fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
9 Freigebig ist er, schenkt den Armen, und alle Zeit währt seine Milde; durch sein Vermögen ragt er hoch empor.
til fattige deler han rundhaandet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
10 Der Frevler sieht's und ärgert sich, und zähneknirschend schwindet er dahin; der Bösen Reiz vergeht.
Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og gaar til Grunde; de gudløses Attraa bliver til intet.

< Psalm 112 >