Psalm 107
1 "Dem Herrn sagt Dank! Denn er ist gut. Auf ewig währet seine Huld."
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 So singen die vom Herrn Erlösten, die er aus Feindes Hand befreit
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 und aus den Ländern sammelt von Morgen, Abend, Mitternacht und Süden. -
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Sie irren in der Steppenwüste und finden keine Bahn zur Wohnstatt hin.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Sie leiden Durst und Hunger, und ihre Seele sinkt darob in Ohnmacht.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Sie schreien zu dem Herrn in ihrer Not; Er rettet sie aus ihren Ängsten
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 und leitet sie auf rechtem Wege, die Wohnstatt zu erreichen.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 daß er ihr Lechzen stillt und ihren Hunger mit dem Nötigen befriedigt! -
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 In Finsternis und Todesschatten sitzen sie, gebannt in Elend und in Eisen;
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 denn Gottes Worten widerspenstig, verschmähen sie des Höchsten Rat.
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 Durch Mühsal beugt er ihren Sinn; sie werden machtlos; niemand hilft.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Sie schrein zum Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Aus Finsternis und Todesschatten führt er sie, und ihre Fesseln sprengt er auf.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 daß er zertrümmert eherne Pforten und Eisenriegel bricht! -
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Die Kranken leiden schwer ob ihres Sündenwandels und wegen ihrer Missetaten,
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 daß sie vor jeder Speise ekelt und sie des Todes Pforten schon berühren.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Sie schreien zu dem Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Er schickt sein Wort, macht sie gesund und rettet sie vor ihren Grüften.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 ihm Dankesopfer bringen, jubelnd seine Taten künden! -
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Die auf der See in Schiffen fahren und ihr Geschäft auf großen Wassern treiben,
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 erblicken hier des Herren Werke und seine Wunder mit der tiefen Flut.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Ein Sturm erhebt sich auf sein Wort, und seine Wellen türmen sich.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Sie steigen bis zum Himmel, fahren in die Tiefen. Ihr Leben ist gefährdet.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Sie tanzen, schwanken wie Betrunkene. Dahin ist ihre ganze Kunst.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Sie schrein zum Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Er macht den Sturm zum Säuselwind; da legen sich des Meeres Wellen.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Sie jubeln, daß sie stille liegen und er sie an ihr Endziel führt.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 und ihn vor allem Volk erheben und ihn im Kreis der Alten loben! -
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Er macht zur Wüste Ströme, zu dürrem Lande Quellenorte,
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 ein fruchtbar Land zum salzigen Grund, der Bosheit der Bewohner wegen.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 Er macht zum Wasserteich die Wüste und dürres Land zum Quellenort;
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 die Hungrigen läßt er hier wohnen; Sie bauen eine Wohnstatt dort,
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 besäen Felder, pflanzen Weinberge, die lohnend Früchte tragen.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Er segnet sie, daß sie sich riesig mehren, und läßt ihr Vieh sich nicht vermindern.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 Vermindern sie sich, werden sie gebeugt von Druck und Elend und von Jammer,
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 dann gießt auf Fürsten er Verachtung aus und führt sie in die unwegsame Öde.
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Doch aus dem Elend hebt er Arme auf und macht Geschlechter Herden gleich.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Das sehen Redliche und freuen sich, und jeder Frevelmund verstummt. -
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Wer weise ist, beachtet dies, und Anerkennung finden so des Herren Gnadentaten.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
