Job 5

1 "Ach, fordere immer vor Gericht! Wer leistet deiner Ladung Folge? Mit Heiligen entzweit, an wen willst du dich wenden?

Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?

2 Den Toren wird der Ärger töten, den Dummen wird der Zorn das Leben kosten.

Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.

3 Ich selbst sah einen Toren festgewurzelt stehen; da schaut ich seines Hauses raschen Untergang,

Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.

4 und seine Kinder standen hilflos da. Sie mußten, ohne Anwalt, im Gerichtstor sich zertreten lassen.

Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.

5 Was er geerntet, ißt ein Hungriger, und dieser bringt davon dem Darbenden. Nach ihren Krügen lechzen Durstige.

Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.

6 Denn Unheil wächst nicht aus dem Staube; nicht sprießt das Unglück aus dem Boden.

Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;

7 Dem Unglück wächst ein Mensch entgegen, so wie empor der Flamme Funken fliegen.

men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.

8 An deiner Stelle kehrte ich mich doch zu Gott; ich stellte meine Sache Gott anheim,

Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;

9 ihm, der so herrlich, unerforschlich waltet und Wunder wirket ohne Zahl,

til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;

10 der selbst der Erde Regen spendet und Wasser auf die Fluren schickt,

ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;

11 der Niedrige erhöht, Gebeugte führt zum Heil,

for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;

12 der hintertreibt den Plan der Listigen, daß ihre Hände immer Förderliches schaffen,

ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;

13 der Kluge übertrifft an List, so daß der Schlauen Plan sich überstürzt,

ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;

14 daß sie bei Tag auf Dunkel stoßen, am Mittag tappen wie bei Nacht,

om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.

15 der rettet den Verlassenen vor ihrem Rachen, den Armen vor der starken Faust.

Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,

16 Drum geht dem Schwachen Hoffnung auf; die Bosheit muß ihr Maul verschließen.

saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

17 Wohl dem, der Gottes Zucht erfährt! Verschmäh daher des Höchsten Mahnung nicht!

Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!

18 Denn er verwundet und verbindet; von seiner Hand kommt Schlag und Heil.

Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.

19 In sechs der Nöte schont er deiner; in sieben dich kein Unheil trifft.

I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.

20 Er rettet dich vom Tod in Hungersnot, im Krieg vor der Gefahr des Schwertes.

I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.

21 Und greifen Feuerzungen um sich, so bist du wohl geborgen, hast nichts zu fürchten, wenngleich Verheerung kommt.

Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.

22 Des Dämons und der Seuche kannst du lachen; die wilden Tiere brauchst du nicht zu fürchten.

Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;

23 Denn mit des Landes Schrecknissen stehst du im Bunde; die wilden Tiere sind dir zugetan.

thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.

24 Und du erfährst, daß wohlbehalten bleibt dein Zelt, und musterst du dein Haus, vermißt du nichts.

Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.

25 Die Zahl der Kinder siehst du wachsen; wie Gras im Feld ist dein Gesproß.

Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.

26 Du gehst zum Grab im hohen Alter ein, wie Garben, eingeführt zur rechten Zeit.

Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.

27 So ist's. So haben wir's ergründet. So haben wir's gehört. Zu Herzen nimm es dir!"

Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!