Job 12

1 Darauf gab Job zur Antwort:

Da tok Job til orde og sa:

2 "Wahrhaftig, ihr seid Leute; ausstirbt mit euch die Weisheit.

Ja sannelig, I er de rette folk, og med eder dør visdommen ut.

3 Ich habe aber auch Verstand wie euer einer, ich falle gegen euch nicht ab. Wem wären solche Dinge fremd? -

Også jeg har forstand, likesom I, jeg står ikke tilbake for eder, og hvem vet ikke dette?

4 Dem Nächsten diene ich zum Schimpf, dem, der zu Gott ruft und den er erhört, dem vollkommenen Gerechten, zum Gespött.

Til spott for mine venner er jeg, jeg som ropte til Gud og fikk svar; til spott er jeg, den rettskafne og ulastelige.

5 Ich gleiche einer Nessel, gar verachtenswert, nach Ansicht Glücklicher für Fußtritte ausersehen.

Ulykken fortjener bare forakt efter de trygges mening; forakt venter dem hvis fot vakler.

6 Den Räubern aber sind die Zelte sicher, und Sicherheit genießen, die Gott reizen für das, was Gott in ihreHände hat gegeben.

Ødeleggeres telt blir i ro, og trygge er de som egger Gud til vrede, de som fører sin gud i sin hånd.

7 Befrage nur die Tiere! Sie können es dir sagen; die Vögel auch beweisen dir's.

Men spør du dyrene, de skal lære dig, og himmelens fugler, de skal si dig det,

8 Schau dir die Erde an! Sie lehrt es dich; die Fische in dem Meer bezeugen dir's:

eller tal til jorden, og den skal lære dig, og havets fisker skal fortelle dig det.

9 Wer nur in aller Welt weiß nicht, daß Gottes Hand dies hat geschaffen,

Hvem skjønner ikke av alt dette at det er Herrens hånd som har skapt det,

10 daß jedes Wesen ist in seiner Hand, der Odem aller Sterblichen? -

han som har i sin hånd hver levende sjel og hvert menneskelegemes ånd?

11 Ist nicht das Ohr zum Worteprüfen so geschaffen, gerade wie der Gaumen, daß er Speise koste? -

Mon ikke øret prøver ord, likesom ganen smaker mat?

12 Ist Weisheit bei den Alten, Verstand bei langem Leben bloß zu finden,

Hos gråhårede er visdom, og langt liv gir forstand.

13 dann muß bei ihm recht große Weisheit, Verstand und kluger Rat zu finden sein.

Hos ham er visdom og velde, ham hører råd og forstand til.

14 Was er zerstört, das baut man nimmer auf, und nimmt er jemanden gefangen, der wird nicht wieder frei.

Se, han river ned, og det bygges ikke op igjen; han stenger for en mann, og det lukkes ikke op.

15 Wenn er den Wassern wehrt, dann bleiben sie an Ort und Stelle; wenn er sie ledig läßt, aufwühlen sie die Erde.

Han demmer for vannene, og de tørker bort, og han slipper dem løs, og de velter om jorden.

16 Von ihm kommt Stärke und Erfolg; sein ist der Irrende, sein der Verführer.

Hos ham er styrke og visdom; i hans makt er både den som farer vill, og den som fører vill.

17 Er, der da Räte barfuß ziehen läßt und Richtern den Verstand wegnimmt,

Han fører rådsherrer bort som fanger, og dommere gjør han til dårer.

18 der Königen die Diademe löst und ihnen Stricke um die Hüften legt,

Kongers tvangsbånd løser han og binder rep om deres lender.

19 der Priester barfuß ziehen läßt und der Beamte stürzt,

Han fører prester bort som fanger, og mektige menn støter han ned.

20 der stocken macht geübte Redner und Greisen den Verstand wegnimmt,

Han fratar prøvede menn mælet og oldinger deres innsikt.

21 der Schande ausgießt über Vornehme und Höflingen die Schärpen lockert,

Han utøser forakt over fyrster, og de sterkes belte løser han.

22 der Tiefes aus dem Dunkel zieht und an das Licht das Finstere bringt,

Han drar det skjulte frem av mørket og fører dødsskygge frem i lyset.

23 der Heiden in die Irre führt und sie vernichtet und Heidenvölker niederstreckt und liegen läßt,

Han lar folkene bli store, og han lar dem gå til grunne; han gir folkene vidt rum, og han fører dem bort.

24 der zagen macht die Landeshäupter und sie in auswegloser Wirrnis irreführt,

Høvdingene i landet fratar han forstanden og lar dem fare vill i et uveisomt øde;

25 daß sie in finsterem Dunkel tappen und der sie wie Betrunkene taumeln macht."

de famler i mørke uten lys, og han lar dem rave likesom drukne.