Job 12
1 Darauf gab Job zur Antwort:
Men Job svarede og sagde:
2 "Wahrhaftig, ihr seid Leute; ausstirbt mit euch die Weisheit.
Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
3 Ich habe aber auch Verstand wie euer einer, ich falle gegen euch nicht ab. Wem wären solche Dinge fremd? -
Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
4 Dem Nächsten diene ich zum Schimpf, dem, der zu Gott ruft und den er erhört, dem vollkommenen Gerechten, zum Gespött.
Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
5 Ich gleiche einer Nessel, gar verachtenswert, nach Ansicht Glücklicher für Fußtritte ausersehen.
En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
6 Den Räubern aber sind die Zelte sicher, und Sicherheit genießen, die Gott reizen für das, was Gott in ihreHände hat gegeben.
Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
7 Befrage nur die Tiere! Sie können es dir sagen; die Vögel auch beweisen dir's.
Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
8 Schau dir die Erde an! Sie lehrt es dich; die Fische in dem Meer bezeugen dir's:
Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
9 Wer nur in aller Welt weiß nicht, daß Gottes Hand dies hat geschaffen,
Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
10 daß jedes Wesen ist in seiner Hand, der Odem aller Sterblichen? -
han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
11 Ist nicht das Ohr zum Worteprüfen so geschaffen, gerade wie der Gaumen, daß er Speise koste? -
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12 Ist Weisheit bei den Alten, Verstand bei langem Leben bloß zu finden,
Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
13 dann muß bei ihm recht große Weisheit, Verstand und kluger Rat zu finden sein.
Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
14 Was er zerstört, das baut man nimmer auf, und nimmt er jemanden gefangen, der wird nicht wieder frei.
Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
15 Wenn er den Wassern wehrt, dann bleiben sie an Ort und Stelle; wenn er sie ledig läßt, aufwühlen sie die Erde.
Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
16 Von ihm kommt Stärke und Erfolg; sein ist der Irrende, sein der Verführer.
Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
17 Er, der da Räte barfuß ziehen läßt und Richtern den Verstand wegnimmt,
Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
18 der Königen die Diademe löst und ihnen Stricke um die Hüften legt,
Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
19 der Priester barfuß ziehen läßt und der Beamte stürzt,
Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
20 der stocken macht geübte Redner und Greisen den Verstand wegnimmt,
Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
21 der Schande ausgießt über Vornehme und Höflingen die Schärpen lockert,
Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
22 der Tiefes aus dem Dunkel zieht und an das Licht das Finstere bringt,
Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
23 der Heiden in die Irre führt und sie vernichtet und Heidenvölker niederstreckt und liegen läßt,
Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
24 der zagen macht die Landeshäupter und sie in auswegloser Wirrnis irreführt,
Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
25 daß sie in finsterem Dunkel tappen und der sie wie Betrunkene taumeln macht."
De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
