5 Mose 14

1 "Kinder seid ihr dem Herrn, eurem Gott. Ihr sollt euch wegen eines Toten keine Einschnitte machen und euch keine Glatze scheren zwischen den Augen!

I er Herrens, eders Guds barn; I skal ikke skjære eder i eders kjøtt og ikke rake eder skallet over pannen av sorg over en avdød;

2 Denn du bist dem Herrn, deinem Gott, ein heiliges Volk. Dich erkor der Herr aus allen Völkern auf Erden zu seinem Eigenvolke.

for et hellig folk er du for Herren din Gud, og dig har Herren utvalgt av alle de folk som er på jorden, til å være ham et eiendomsfolk.

3 Du sollst nichts Abscheuliches genießen.

Du skal ikke ete noget som er en vederstyggelighet.

4 Dies sind die Tiere, die ihr essen dürft: Rind, Schaf, Ziege,

Dette er de firføtte dyr som I kan ete: oksen, fåret og gjeten,

5 Hirsch, Gazelle, Damhirsch, Steinbock, Antilope, Büffel und Rehbock.

hjorten og rådyret og dådyret og stenbukken og fjellgjeten og villoksen og villgjeten.

6 Alle Vierfüßler, die gespaltene Klauen haben, und zwar beide Klauen ganz durchgespalten, und die zugleich unter den Vierfüßlern wiederkäuen, dürft ihr essen.

Alle de firføtte dyr som har klover og har dem tvekløvd helt igjennem, og som tygger drøv, dem kan I ete.

7 Dagegen dürft ihr von den Wiederkäuern mit ganz durchgespaltenen Klauen folgende nicht essen: das Kamel, den Hasen und den Klippdachs; denn sie sind zwar Wiederkäuer, haben aber keine durchgespaltenen Klauen. Sie seien euch unrein!

Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger drøv, og blandt dem som har klover som er kløvd helt igjennem: kamelen og haren og fjellgrevlingen, for de tygger vel drøv, men har ikke klover, de skal være urene for eder,

8 Ferner das Schwein. Es hat zwar gespaltene Klauen und sogar ganz durchgespaltene Klauen, ist aber kein Wiederkäuer. Unrein sei es euch! Ihr dürft ihr Fleisch nicht essen und ihr Aas nicht berühren.

og svinet, for det har vel klover, men tygger ikke drøv, det skal være urent for eder. Av disse dyrs kjøtt skal I ikke ete, og ved deres døde kropper skal I ikke røre.

9 Von allen im Wasser lebenden Tieren dürft ihr folgende essen: Ihr dürft essen alles, was Flossen und Schuppen hat.

Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det som har finner og skjell, kan I ete;

10 Dagegen dürft ihr keines von denen essen, die weder Flossen noch Schuppen besitzen. Unrein seien sie euch!

men alt det som ikke har finner og skjell, skal I ikke ete, det skal være urent for eder.

11 Alle reinen Vögel dürft ihr essen.

Alle rene fugler kan I ete;

12 Ihr dürft aber nicht von folgenden essen: von dem Adler, dem Bartgeier, dem Geier,

men disse fugler skal I ikke ete: landørnen og havørnen og fiskeørnen

13 von der Weihe und dem Geschlechte der Falken,

og kråken og falken, og glenten efter sine arter,

14 dem ganzen Rabengeschlechte

og alle ravnene efter sine arter,

15 von dem Strauß, der Schwalbe, der Möve und dem Habichtgeschlechte,

og strutsen og gjøken og måken, og høken efter sine arter,

16 von dem Käuzchen, dem Uhu, der Eule,

kattuglen og hubroen og nattravnen

17 von dem Pelikan, dem Erdgeier, dem Sturzpelikan,

og pelikanen og gribben og dykkeren

18 von dem Storch, dem Regenpfeifergeschlechte, dem Wiedehopf, der Fledermaus!

og storken, og heiren efter sine arter, og hærfuglen og flaggermusen.

19 Auch alles geflügelte Gewimmel sei euch unrein! Es darf nicht gegessen werden.

Alt kryp som har vinger, skal være urent for eder, det skal I ikke ete.

20 Alles reine Geflügel dürft ihr essen.

Men alt flyvende som er rent, kan I ete.

21 ihr dürft aber keinerlei Aas genießen. Dem Fremden in deiner Siedlung magst du es zu essen geben oder an einen Ausländer verkaufen. Denn du bist ein dem Herrn, deinem Gott, geheiligtes Volk. Du sollst nicht ein Böckchen in seiner Mutter Milch kochen.

I skal ikke ete noget selvdødt dyr; du kan gi det til den fremmede som bor hos dig, forat han kan ete det, eller du kan selge det til en utlending; for et hellig folk er du for Herren din Gud. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.

22 Verzehnten sollst du Jahr für Jahr gewissenhaft deinen ganzen Ernteertrag, den das Feld hervorbringt!

Du skal gi tiende av all din avgrøde, av sæden som vokser på marken år for år.

23 Verzehre vor dem Herrn, deinem Gott, an der Stätte, die er auserwählt, um seinen Namen dort einwohnen zu lassen, den Zehnten deines Getreides, Weins und Öls und die Erstlingswürfe deiner Rinder und Schafe, auf daß du lernst, allzeit den Herrn, deinen Gott, zu fürchten!

Og for Herrens, din Guds åsyn, på det sted han utvelger til å la sitt navn bo der, skal du ete tienden av ditt korn og din most og din olje og det førstefødte av ditt storfe og av ditt småfe, forat du kan lære å frykte Herren din Gud alle dager.

24 Ist dir aber der Weg zu weit, daß du es nicht tragen kannst, weil die vom Herrn, deinem Gott, zur Einsetzung seines Namens erwählte Stätte zu weit von dir entfernt ist, und hat dich der Herr, dein Gott, gesegnet,

Men hvis veien er dig for lang, så du ikke makter å føre det dit, fordi det sted Herren din Gud utvelger til å la sitt navn bo der, er for langt borte fra dig, og har Herren din Gud velsignet dig rikelig,

25 dann mach es zu Geld und nimm das Geld mit! Zieh nach der vom Herrn, deinem Gott, erwählten Stätte!

så kan du selge det for penger, og pengene skal du knytte inn i et plagg og ta dem med dig til det sted som Herren din Gud utvelger.

26 Kaufe für das Geld das, was du begehrst, Rinder und Schafe, Wein und Bier, alles, wozu dich dein Herz auffordert! Und genieße dort vor dem Herrn, deinem Gott, und sei fröhlich mit deinem Hause!

For disse penger skal du så kjøpe alt hvad du har lyst til, storfe og småfe og vin og sterk drikk - alt det ditt hjerte attrår - og du skal ete det der for Herrens, din Guds åsyn og være glad, du og ditt hus.

27 Den Leviten in deiner Siedlung solltest du nicht verlassen! Denn er hat bei dir kein Erbteil.

Og levitten som bor hos dig, må du ikke glemme; for han har ingen del eller arv med dig.

28 Jedes dritte Jahr sollst du den gesamten Zehnten aus deinem Ertrag ausscheiden! Dann leg ihn in deiner Siedlung nieder!

Hvert tredje år skal du legge til side hele tienden av din avling i det år og opsamle den i dine byer,

29 Dann kommen die Leviten, die weder Teil noch Erbe bei dir haben, die Fremdlinge, Waisen und Witwen in deine Siedlung und essen sich satt. Und dann segnet dich der Herr, dein Gott, in all deiner Händearbeit, die du tust."

og så skal levitten komme - for han har ingen del eller arv med dig - og den fremmede og den farløse og enken som bor hos dig, og de skal ete og bli mette, forat Herren din Gud må velsigne dig i alt det arbeid du tar dig fore.