Luc 18
1 Jésus leur raconta une parabole, pour montrer qu'il faut prier toujours, sans jamais se lasser.
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 Il dit: Il y avait dans une ville un juge qui ne craignait point Dieu, et qui n'avait d'égards pour aucun homme.
og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
3 Il y avait aussi dans cette ville une veuve, qui venait à lui et lui disait: Fais-moi justice de ma partie adverse.
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 Pendant longtemps, il ne le voulut pas. Mais ensuite, il se dit en lui-même: Quoique je ne craigne pas Dieu et que je n'aie d'égards pour aucun homme,
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5 néanmoins, comme cette veuve m'importune, je lui ferai justice, afin qu'elle ne vienne pas toujours me rompre la tête.
så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
6 Puis le Seigneur ajouta: Vous entendez ce que dit le juge inique?
Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 Et Dieu ne ferait pas justice à ses élus, qui crient à lui jour et nuit, et il tarderait à les secourir!
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
8 Je vous dis qu'il leur fera prompte justice. Mais quand le Fils de l'homme viendra, trouvera-t-il la foi sur la terre?
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
9 Il dit aussi cette parabole, en vue de certaines personnes qui se flattaient d'être justes et qui méprisaient les autres:
Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 Deux hommes montèrent au temple pour prier; l'un était pharisien, et l'autre était péager.
"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 Le pharisien, se tenant debout, priait ainsi en lui-même: Dieu, je te rends grâces de ce que je ne suis pas comme le reste des hommes, qui sont rapaces, injustes, adultères, ni même comme ce péager.
Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
12 Je jeûne deux fois la semaine; je donne la dîme de tous mes revenus.
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
13 Le péager, se tenant éloigné, n'osait pas même lever les yeux au ciel; mais il se frappait la poitrine, en disant: O Dieu, sois apaisé envers moi, qui suis un pécheur!
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
14 Je vous le déclare, celui-ci s'en retourna justifié dans sa maison plutôt que l'autre; car quiconque s'élève sera abaissé, et quiconque s'abaisse sera élevé.
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
15 On lui présenta aussi des petits enfants, afin qu'il les touchât. Les disciples, voyant cela, reprenaient ceux qui les présentaient.
Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
16 Mais Jésus les appela à lui, en disant: Laissez venir à moi les petits enfants, et ne les en empêchez point; car le royaume de Dieu est pour ceux qui leur ressemblent.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
17 En vérité, je vous le déclare, quiconque ne recevra pas le royaume de Dieu comme un petit enfant, n'y entrera pas.
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
18 Alors l'un des principaux du pays demanda à Jésus: Mon bon Maître, que dois-je faire pour hériter la vie éternelle? (aiōnios g166)
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
19 Jésus lui répondit: Pourquoi m'appelles-tu bon? Il n'y a qu'un seul bon, c'est Dieu.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 Tu connais les commandements: «Tu ne commettras point d'adultère; tu ne tueras point; tu ne déroberas point; tu ne diras point de faux témoignage; honore ton père et ta mère.»
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
21 Cet homme répondit: J'ai observé toutes ces choses dès ma jeunesse.
Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
22 Quand Jésus eut entendu cela, il lui dit: Il te manque encore une chose; vends tout ce que tu as et distribue-le aux pauvres, et tu auras un trésor dans les cieux. Viens alors, et suis-moi.
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
23 Mais lui, ayant entendu ces paroles, devint tout triste; car il était fort riche.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
24 Jésus, le voyant tout triste, dit: Qu'il est difficile à ceux qui ont des richesses d'entrer dans le royaume de Dieu!
Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 Il est plus facile à un chameau de passer par le trou de l'aiguille, qu'il ne l'est à un riche d'entrer dans le royaume de Dieu!
thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 Ceux qui l'entendaient, lui dirent: Et qui peut donc être sauvé?
Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
27 Il leur répondit: Ce qui est impossible aux hommes est possible à Dieu!
Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
28 Pierre dit alors: Pour nous, nous avons quitté ce que nous possédions, et nous t'avons suivi!
Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
29 Jésus leur répondit: En vérité, je vous le déclare, tout homme qui aura quitté maison, ou femme, ou frères, ou parents, ou enfants, à cause du royaume de Dieu
Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
31 Ensuite Jésus prit à part les Douze, et il leur dit: Voici que nous montons à Jérusalem, et toutes les choses qui ont été écrites par les prophètes au sujet du Fils de l'homme, s'accompliront.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
32 Car il sera livré aux Païens; on se moquera de lui, on l'outragera, on crachera sur lui,
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
33 et, après l'avoir battu de verges, on le fera mourir. Et le troisième jour, il ressuscitera.
og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
34 Mais ils ne comprirent rien à cela: le sens de ces paroles leur était caché, et ils ne saisissaient point ce que Jésus leur disait.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 Comme Jésus approchait de Jérico, un aveugle était assis au bord du chemin et demandait l'aumône.
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36 Entendant la foule qui passait, il s'informa de ce que c'était.
Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 On lui répondit: C'est Jésus de Nazareth qui passe.
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 Alors il cria: Jésus, fils de David, aie pitié de moi!
Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
39 Et ceux qui allaient devant le reprenaient pour le faire taire; mais il criait encore plus fort: Fils de David, aie pitié de moi!
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
40 Jésus, s'étant arrêté, ordonna qu'on le lui amenât; et quand l'aveugle se fut approché, il lui demanda:
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 Que veux-tu que je te fasse? Il répondit: Seigneur, que je recouvre la vue.
"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
42 Jésus lui dit: Recouvre la vue; ta foi t'a guéri!
Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
43 A l'instant, il recouvra la vue, et il suivait Jésus, glorifiant Dieu. Tout le peuple, voyant cela, donna gloire à Dieu.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
