Luc 15
1 Tous les péagers et les pécheurs s'approchaient de Jésus pour l'entendre.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Et les pharisiens et les scribes murmuraient, disant: Cet homme accueille des pécheurs et mange avec eux!
Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
3 Alors il leur dit cette parabole:
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 Quel est l'homme d'entre vous, qui, ayant cent brebis, s'il en perd une, ne laisse les quatre-vingt-dix-neuf au désert, pour aller chercher celle qui est perdue, jusqu'à ce qu'il l'ait trouvée?
„Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Et quand il l'a trouvée, il la met tout joyeux sur ses épaules;
Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6 puis, arrivé à la maison, il appelle ses amis et ses voisins, et il leur dit: Réjouissez-vous avec moi, car j'ai trouvé ma brebis qui était perdue.
Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
7 Je vous dis qu'il y aura, de même, plus de joie dans le ciel pour un seul pécheur qui se repent, que pour quatre-vingt-dix-neuf justes qui n'ont pas besoin de repentance.
Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Ou bien, quelle est la femme qui, ayant dix drachmes, si elle en perd une, n'allume une lampe, ne balaie la maison et ne cherche avec soin, jusqu'à ce qu'elle l'ait trouvée?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Et quand elle l'a trouvée, elle appelle ses amies et ses voisines, et elle leur dit: Réjouissez-vous avec moi; car j'ai trouvé la drachme que j'avais perdue.
Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 De même, je vous le déclare, il y a de la joie, devant les anges de Dieu, pour un seul pécheur qui se repent.
Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
11 Il dit encore: Un homme avait deux fils.
Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
12 Le plus jeune dit à son père: Mon père, donne-moi la part de bien qui doit me revenir. Et le père leur partagea son bien.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Peu de jours après, le plus jeune fils, ayant tout ramassé, partit pour un pays éloigné, et il y dissipa son bien en vivant dans la débauche.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Après qu'il eut tout dépensé, une grande famine survint dans ce pays; et il commença à être dans l'indigence.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Alors il s'en alla et se mit au service d'un des habitants du pays, qui l'envoya dans ses champs pour paître les pourceaux.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
16 Et il aurait bien voulu se rassasier des caroubes que les pourceaux mangeaient; mais personne ne lui en donnait.
Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
17 Étant donc rentré en lui-même, il se dit: Combien de gens aux gages de mon père ont du pain en abondance, et moi, ici, je meurs de faim!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Je me lèverai, j'irai vers mon père, et je lui dirai: Mon père, j'ai péché contre le ciel et contre toi:
Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 je ne suis plus digne d'être appelé ton fils: traite-moi comme l'un de tes mercenaires.
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 Il se leva donc et alla vers son père. Comme il était encore loin, son père le vit et fut ému de compassion; et, courant à lui, il se jeta à son cou et l'embrassa.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Alors son fils lui dit: Mon père, j'ai péché contre le ciel et contre toi; je ne suis plus digne d'être appelé ton fils.
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 Mais le père dit à ses serviteurs: Apportez vite la plus belle robe, et l'en revêtez; mettez-lui un anneau au doigt et des souliers aux pieds.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
23 Amenez le veau gras, et tuez-le.
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 Mangeons et réjouissons-nous, parce que mon fils, que voici, était mort, et il est revenu à la vie; il était perdu et il est retrouvé. Puis ils commencèrent à se réjouir.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 Or, le fils aîné était dans les champs. Comme il revenait et qu'il approchait de la maison, il entendit la musique et les danses.
Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 Il appela donc un des domestiques et lui demanda ce que c'était.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Celui-ci lui dit: Ton frère est de retour et ton père a tué le veau gras, parce qu'il l'a retrouvé en bonne santé.
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
28 Il en fut irrité, et il ne voulait pas entrer. Son père sortit donc et le supplia d'entrer.
Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 Mais il répondit à son père: Voilà tant d'années que je te sers, sans avoir jamais désobéi à tes ordres, et jamais tu ne m'as donné un chevreau pour me réjouir avec mes amis.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Mais quand ton fils, que voilà, qui a mangé ton bien avec des femmes de mauvaise vie, est revenu, tu as tué pour lui le veau gras!
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Le père lui dit: Mon enfant, tu es toujours avec moi, et tout ce que j'ai est à toi.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Mais il fallait bien faire un festin et se réjouir, parce que ton frère, que voilà, était mort, et il est revenu à la vie; il était perdu, et il est retrouvé.
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
