< Luc 13 >

1 En ce moment même, il se trouva là quelques personnes qui apprirent à Jésus la nouvelle de ces Galiléens, dont Pilate avait mêlé le sang à celui de leurs sacrifices?
Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
2 Et lui, prenant la parole, leur dit: «Croyez-vous que ces Galiléens fussent de plus grands pécheurs que les autres Galiléens, parce qu'ils ont souffert de la sorte?
Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilæere vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
3 — Non, vous dis-je; mais si vous ne vous repentez, vous périrez tous semblablement.
Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.
4 Ou bien, croyez-vous que ces dix-huit personnes sur qui la tour est tombée, à Siloé, et qu'elle a tuées, fussent plus coupables que toutes celles qui habitent Jérusalem?
Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?
5 — Non, vous dis-je; mais si vous ne vous repentez, vous périrez tous semblablement.»
Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså."
6 Il ajouta cette comparaison: «Un homme avait un figuier planté dans sa vigne; il alla y chercher du fruit, et n'en trouva point.
Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen.
7 Il dit au vigneron: «Voici trois ans que je viens chercher du fruit à ce figuier et que je n'en trouve point: coupe-le. Pourquoi occupe-t-il la terre inutilement?»
Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
8 Le vigneron répondit: «Seigneur, laisse-le encore cette année. Je creuserai tout autour et j'y mettrai du fumier;
Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;
9 peut-être portera-t-il du fruit; sinon tu le couperas l'an prochain.»
måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!"
10 Un jour de sabbat, Jésus enseignait dans une synagogue,
Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.
11 et il vint une femme, qui, depuis dix-huit ans, était possédée d'un esprit qui la rendait faible: elle était toute voûtée, et ne pouvait absolument pas se redresser.
Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
12 Jésus la voyant, l'appela, et lui dit: «Femme, tu es délivrée de ta faiblesse; »
Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: "Kvinde! du er løst fra din Svaghed."
13 et il lui imposa les mains: à l'instant elle se redressa, et glorifia Dieu.
Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.
14 Mais le président de la synagogue, fâché de ce que Jésus avait fait cette guérison le jour du sabbat, prit la parole, et dit à la foule: «Il y a six jours pour travailler; venez-donc vous faire guérir en ces jours-là, et non pas le jour du sabbat.»
Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte på Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks Dage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og lader eder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!"
15 Mais le Seigneur lui répondit: «Hypocrites, est-ce que chacun de vous, le jour du sabbat, ne délie pas de la crèche son boeuf ou son âne, pour le mener boire?
Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten og fører dem til Vands?
16 Et cette fille d'Abraham, que Satan tient liée depuis dix-huit ans, il ne fallait donc pas la délivrer de cette chaîne le jour du sabbat!»
Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på Sabbatsdagen?"
17 Cette réponse couvrit de confusion tous ses adversaires, et le peuple se réjouissait de toutes les merveilles que Jésus faisait.
Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.
18 Il ajouta donc: «A quoi ressemble le royaume de Dieu, et à quoi le comparerai-je?
Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
19 Il est semblable à un grain de moutarde qu'un homme a pris et a jeté dans son jardin: le grain a poussé, il est devenu un arbre, et les oiseaux du ciel se sont abrités dans ses branches.»
Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene."
20 Il dit encore: «A quoi comparerai-je le royaume de Dieu?
Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
21 Il est semblable à du levain qu'une femme a pris et mis dans trois mesures de farine, jusqu’à ce que tout ait levé.»
Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."
22 Et Jésus traversait les villes et les villages, enseignant, et faisant route vers Jérusalem.
Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.
23 Quelqu'un lui dit: «N'y a-t-il que peu de personnes de sauvées?» Il répondit:
Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?" Da sagde han til dem:
24 «Efforcez- vous d'entrer par la porte étroite; car beaucoup, je vous le dis, chercheront à entrer, et ne le pourront pas.
"Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.
25 Une fois que le maître de la maison se sera levé, et aura fermé la porte, si vous êtes dehors, et que vous commenciez à heurter, en disant: «Seigneur, Seigneur, ouvre-nous; » il vous dira: «Je ne sais d'où vous êtes.»
Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;
26 Alors vous vous mettrez à dire: «Nous avons mangé et bu avec toi; c'est dans nos places publiques que tu as enseigné; »
da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader,
27 et il répondra: «Je vous le dis, je ne sais d'où vous êtes; éloignez-vous de moi, vous tous, ouvriers d'iniquité.»
og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
28 C'est alors qu'il y aura des pleurs et des grincements de dents, quand vous verrez Abraham, Isaac et Jacob, et tous les prophètes, dans le royaume de Dieu, et que vous serez jetés dehors.
Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.
29 Il viendra de l'orient et de l'occident, du nord et du midi, des gens qui seront à table dans le royaume de Dieu.
Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.
30 Et voici, il y en a des derniers qui seront les premiers, et des premiers qui seront les derniers.»
Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste."
31 Ce même jour, quelques pharisiens vinrent dire à Jésus: «Pars, éloigne-toi d'ici, parce qu'Hérode veut te faire mourir.»
I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: "Gå bort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel."
32 Il leur dit: «Allez dire à ce renard: Voici, je chasse les démons et je fais des guérisons aujourd'hui et demain; et après-demain j'ai fini;
Og han sagde til dem: "Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og på den tredje dag fuldendes jeg.
33 seulement il faut qu'aujourd'hui et demain, et après-demain, je poursuive ma route, car il ne convient pas qu'un prophète périsse hors de Jérusalem.
Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
34 Jérusalem, Jérusalem, toi qui tues les prophètes et qui lapides ceux qui te sont envoyés, combien de fois j'ai voulu rassembler tes enfants comme une poule rassemble sa couvée sous ses ailes, et vous ne l'avez pas voulu!
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
35 Voici, votre maison va vous être laissée, et je vous dis que vous ne me verrez plus, jusqu’à ce que le temps vienne, où vous direz: «Béni soit celui qui vient au nom du Seigneur!»
Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

< Luc 13 >