< Job 19 >

1 Mais Job répondit, et dit:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Jusqu'à quand affligerez-vous mon âme, et m'accablerez-vous de paroles?
"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
3 Vous avez déjà par dix fois [tâché] de me couvrir de confusion. N'avez-vous point honte de vous roidir ainsi contre moi?
I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Mais quand il serait vrai que j'aurais péché, la faute serait pour moi.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 Mais si absolument vous voulez parler avec hauteur contre moi, et me reprocher mon opprobre;
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Sachez donc que c'est Dieu qui m'a renversé, et qui a tendu son filet autour de moi.
Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Voici je crie pour la violence qui m'est faite, et je ne suis point exaucé; je m'écrie, et il n'y a point de jugement.
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 Il a fermé son chemin, tellement que je ne saurais passer; et il a mis les ténèbres sur mes sentiers.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 Il m'a dépouillé de ma gloire, il m'a ôté la couronne de dessus la tête.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 Il m'a détruit de tous côtés, et je m'en vais; il a fait disparaître mon espérance comme celle d'un arbre [que l'on arrache].
brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
11 Il s'est enflammé de colère contre moi, et m'a traité comme un de ses ennemis.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Ses troupes sont venues ensemble, et elles ont dressé leur chemin contre moi, et se sont campées autour de ma tente.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 Il a fait retirer loin de moi mes frères; et ceux qui me connaissaient se sont fort éloignés de moi.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 Mes proches m'ont abandonné, et ceux que je connaissais m'ont oublié.
mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Ceux qui demeuraient dans ma maison et mes servantes, m'ont tenu pour un inconnu, [et] m'ont réputé comme étranger.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 J'ai appelé mon serviteur, mais il ne m'a point répondu, quoique je l'aie supplié de ma propre bouche.
ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
17 Mon haleine est devenue odieuse à ma femme; quoique je la supplie par les enfants de mon ventre.
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Même les petits me méprisent, et si je me lève ils parlent contre moi.
selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
19 Tous ceux à qui je déclarais mes secrets, m'ont en abomination; et tous ceux que j'aimais se sont tournés contre moi.
Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Mes os sont attachés à ma peau et à ma chair, et il ne me reste d'entier que la peau de mes dents.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Ayez pitié de moi, ayez pitié de moi, vous mes amis; car la main de Dieu m'a frappé.
Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
22 Pourquoi me poursuivez-vous comme le [Dieu] Fort [me poursuit], sans pouvoir vous rassasier de ma chair?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Plût à Dieu que maintenant mes discours fussent écrits! Plût à Dieu qu'ils fussent gravés dans un livre;
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 Avec une touche de fer, et sur du plomb, [et] qu'ils fussent taillés sur une pierre de roche à perpétuité!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
25 Car je sais que mon Rédempteur est vivant, et qu'il demeurera le dernier sur la terre.
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
26 Et lorsqu'après ma peau ceci aura été rongé, je verrai Dieu de ma chair,
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 Je le verrai moi-même, et mes yeux le verront, et non un autre. Mes reins se consument dans mon sein.
hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
28 Vous devriez plutôt dire: Pourquoi le persécutons-nous? puisque le fondement de mes paroles se trouve en moi.
Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
29 Ayez peur de l'épée; car la fureur [avec laquelle vous me persécutez], est [du nombre] des iniquités qui attirent l'épée; c'est pourquoi sachez qu'il y a un jugement.
så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

< Job 19 >