Ézéchiel 34

1 La parole de l'Eternel me fut encore [adressée], en disant:

Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

2 Fils d'homme, prophétise contre les Pasteurs d'Israël; prophétise, et dis à ces Pasteurs: ainsi a dit le Seigneur l'Eternel: malheur aux Pasteurs d'Israël qui ne paissent qu'eux-mêmes! Les pasteurs ne paissent-ils pas le troupeau?

Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og sig til dem, til Hyrderne: Saa siger den Herre, Herre: Ve Israels Hyrder, som ere deres egne Vogtere! skulle ikke Hyrderne være Faarenes Vogtere?

3 Vous en mangez la graisse, et vous vous habillez de la laine; vous tuez ce qui est gras, [et] vous ne paissez point le troupeau!

I æde Fedmen og klæde eder med Ulden, I slagte det fede, men Faarene vogte I ikke.

4 Vous n'avez point fortifié les brebis languissantes, vous n'avez point donné de remède à celle qui était malade, vous n'avez point bandé la plaie de celle qui avait la jambe rompue, vous n'avez point ramené celle qui était chassée, et vous n'avez point cherché celle qui était perdue; mais vous les avez maîtrisées avec dureté et rigueur.

Det svage styrkede I ikke, og det syge lægede I ikke, og det, som havde lidt Brud, forbandt I ikke, og det fordrevne førte I ikke tilbage, og det, som var tabt, ledte I ikke efter; men med Haardhed og med Grumhed herskede I over dem.

5 Et elles ont été dispersées, par la disette des Pasteurs, et elles ont été exposées à toutes les bêtes des champs, pour en être dévorées, étant dispersées.

Og de bleve adspredte, fordi de havde ingen Hyrde, og de ere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken; saa bleve de adspredte.

6 Mes brebis ont été errantes par toutes les montagnes, et par tous les coteaux élevés; mes brebis ont été dispersées sur tout le dessus de la terre; et il n'y a eu personne qui les recherchât, et il n'y a eu personne qui s'en enquît.

Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle fremragende Høje, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er ingen, som spørger, og ingen, som leder efter dem.

7 C'est pourquoi Pasteurs, écoutez la parole de l'Eternel.

Derfor, I Hyrder, hører Herrens Ord!

8 Je suis vivant, dit le Seigneur l'Eternel, si je ne [fais justice] de ce que mes brebis ont été exposées en proie, et de ce que mes brebis ont été exposées à être dévorées de toutes les bêtes des champs, parce qu'elles n'avaient point de Pasteur; et de ce que mes Pasteurs n'ont point recherché mes brebis, mais que les Pasteurs se sont nourris simplement eux-mêmes, et n'ont point fait paître mes brebis.

Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken, eftersom de ingen Hyrde havde, og mine Hyrder ikke søgte mine Faar; men Hyrderne bleve deres egne Vogtere og vogtede ikke mine Faar:

9 C'est pourquoi Pasteurs, écoutez la parole de l'Eternel.

Derfor, I Hyrder, hører Herrens Ord!

10 Ainsi a dit le Seigneur l'Eternel: Voici, j'en veux à ces Pasteurs-là, et je redemanderai mes brebis de leur main, je les ferai cesser de paître les brebis; et les pasteurs ne se repaîtront plus [uniquement] eux-mêmes, mais je délivrerai mes brebis de leur bouche, et elles ne seront plus dévorées par eux.

Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod Hyrderne og kræver mine Faar af deres Haand og lader dem blive fri for at vogte Faarene, saa Hyrderne ikke mere skulle være deres egne Vogtere; og jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Føde.

11 Car ainsi a dit le Seigneur l'Eternel: me voici, je redemanderai mes brebis, et je les rechercherai.

Thi saa siger den Herre, Herre: Se, da vil jeg, jeg spørge efter mine Faar og se efter dem.

12 Comme le Pasteur se trouvant parmi son troupeau, recherche ses brebis dispersées; ainsi je rechercherai mes brebis, et les retirerai de tous les lieux où elles auront été dispersées au jour de la nuée et de l'obscurité.

Som en Hyrde ser efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg se efter mine Faar og føre dem frelste hjem fra alle de Steder, hvorhen de vare adspredte paa Sky og Mørkhedsdag.

13 Je les retirerai donc d'entre les peuples, et les rassemblerai des pays, et les ramènerai dans leur terre, et les nourrirai sur les montagnes d'Israël, auprès des cours des eaux et dans toutes les demeures du pays.

Og jeg vil føre dem ud fra Folkene og samle dem fra Landene og føre dem ind i deres Land; og jeg vil vogte dem paa Israels Bjerge, i Dalene, og hvor de bo i Landet.

14 Je les paîtrai dans de bons pâturages, et leur parc sera dans les hautes montagnes d'Israël; et là elles coucheront dans un bon parc, et paîtront en de gras pâturages sur les montagnes d'Israël.

Paa en god Græsgang vil jeg lade dem græsse, og deres Overdrev skal være paa Israels høje Bjerge; der skulle de ligge paa et godt Overdrev, og paa en fed Græsgang skulle de græsse over Israels Bjerge.

15 Moi-même je paîtrai mes brebis, et les ferai reposer, dit le Seigneur l'Eternel.

Jeg vil selv vogte mine Faar og selv lade dem hvile, siger den Herre, Herre.

16 Je chercherai celle qui sera perdue, et je ramènerai celle qui sera chassée, je banderai la plaie de celle qui aura la jambe rompue, et je fortifierai celle qui sera malade; mais je détruirai la grasse et la forte; je les paîtrai par raison.

Efter det, som er tabt, vil jeg lede, og det fordrevne vil jeg føre tilbage, og det, som har lidt Brud, vil jeg forbinde, og det syge vil jeg styrke, men det fede og det stærke vil jeg ødelægge, jeg vil vogte det med Retfærdighed.

17 Mais quant à vous, mes brebis; ainsi a dit le Seigneur l'Eternel: voici, je m'en vais mettre à part les brebis, les béliers, et les boucs.

Og I, mine Faar! saa siger den Herre, Herre: Se, jeg dømmer imellem Lam og Lam, imellem fædrene og Bukkene.

18 Vous est-ce peu de chose d'être nourries de bonne pâture, que vous fouliez à vos pieds le reste de votre pâture? et de boire des eaux claires, que vous troubliez le reste avec vos pieds?

Mon det er eder for lidet, at I afgræsse den gode Græsgang, saa at I skulle træde det, som bliver tilovers af eders Græsgang, ned med eders Fødder? eller at I drikke det klarede Vand, saa at I skulle plumre det, som bliver tilovers, med eders Fødder?

19 Mais mes brebis sont nourries de la pâture que vous foulez à vos pieds, et elles boivent ce que vos pieds ont troublé.

Og mine Faar — skylle de græsse paa det, som er nedtraadt med eders Fødder? eller drikke det, som er plumret med eders Fødder?

20 C'est pourquoi le Seigneur l'Eternel leur a dit ainsi: me voici, je mettrai moi-même à part la brebis grasse, et la brebis maigre.

Derfor, saa siger den Herre, Herre til dem: Se, jeg, jeg vil dømme imellem det fede Lam og imellem det magre Lam.

21 Parce que vous avez poussé du côté et de l'épaule, et que vous heurtez de vos cornes toutes celles qui sont languissantes, jusqu'à ce que vous les ayez chassées dehors;

Fordi I med Side og Bov støde og med eders Horn stange alle de svage, indtil I have faaet dem adspredte og jagede udenfor,

22 Je sauverai mon troupeau, tellement qu'il ne sera plus en proie, et je distinguerai entre brebis et brebis.

derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg, vil dømme imellem Lam og Lam.

23 Je susciterai sur elles un Pasteur qui les paîtra, [savoir] mon serviteur David; il les paîtra, et lui-même sera leur Pasteur.

Og jeg vil lade een Hyrde staa frem for dem, og han skal vogte dem, nemlig min Tjener David; han, han skal vogte dem, og han skal være dem en Hyrde.

24 Et moi l'Eternel, je serai leur Dieu; et mon serviteur David sera Prince au milieu d'elles; moi l'Eternel j'ai parlé.

Og jeg Herren, jeg vil være deres Gud, og min Tjener David skal være en Fyrste midt iblandt dem; jeg Herren, jeg har talt det.

25 Et je traiterai avec elles une alliance de paix; et je détruirai dans le pays les mauvaises bêtes; et [les brebis] habiteront au désert sûrement, et dormiront dans les forêts.

Og jeg vil slutte med dem en Fredens Pagt og lade onde Dyr forsvinde af Landet, saa at de kunne bo tryggelig i Ørken og sove i Skovene.

26 Et je les comblerai de bénédiction, et tous les environs aussi de mon coteau; et je ferai tomber la pluie en sa saison; ce seront des pluies de bénédiction.

Og jeg vil gøre dem og de Steder, som ere trindt omkring min Høj, til en Velsignelse; og jeg vil lade Regnen falde i rette Tid, det skal være Velsignelses Regnstrømme.

27 Et les arbres des champs produiront leur fruit, et la terre rapportera son revenu; et elles seront en leur terre sûrement, et sauront que je suis l'Eternel, quand j'aurai rompu les bois de leur joug, et que je les aurai délivrées de la main de ceux qui se les asservissaient.

Og Træet paa Marken skal give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være trygge i deres Land, og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Rykkende Aag og redder dem af deres Haand, som brugte dem til Trælle.

28 Et elles ne seront plus en proie aux nations, [et] les bêtes de la terre ne les dévoreront plus; mais elles habiteront sûrement, et il n'y aura personne qui les épouvante.

Og de skulle ikke ydermere være et Rov for Hedningerne, og intet vildt Dyr paa Jorden skal opæde dem; men de skulle bo tryggelig, og der skal ingen forfærde dem.

29 Je leur susciterai une plante célèbre; elles ne mourront plus de faim sur la terre, et elles ne porteront plus l'opprobre des nations.

Og jeg vil fremkalde en Plantning for dem til Navnkundighed, og de skulle ikke ydermere bortrives af Hunger i Landet og ej mere bære Hedningernes Forhaanelse.

30 Et ils sauront que moi l'Eternel leur Dieu suis avec eux, et qu'eux, la maison d'Israël, sont mon peuple, dit le Seigneur l'Eternel.

Og de skulle fornemme, at jeg Herren, deres Gud, er med dem, og at de ere mit Folk, Israels Hus, siger den Herre, Herre.

31 Or vous êtes mes brebis, vous hommes, les brebis de mon pâturage, et je suis votre Dieu, dit le Seigneur l'Eternel.

Og I, mine Faar, min Græsgangs Faar, I ere Mennesker; jeg er eders Gud, siger den Herre, Herre.