Psaumes 92

1 Psaume. Cantique pour le jour du sabbat. Il est beau de louer l’Éternel, Et de célébrer ton nom, ô Très-Haut!

En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

2 D’annoncer le matin ta bonté, Et ta fidélité pendant les nuits,

Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

3 Sur l’instrument à dix cordes et sur le luth, Aux sons de la harpe.

at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

4 Tu me réjouis par tes œuvres, ô Éternel! Et je chante avec allégresse l’ouvrage de tes mains.

paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

5 Que tes œuvres sont grandes, ô Éternel! Que tes pensées sont profondes!

Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

6 L’homme stupide n’y connaît rien, Et l’insensé n’y prend point garde.

Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

7 Si les méchants croissent comme l’herbe, Si tous ceux qui font le mal fleurissent, C’est pour être anéantis à jamais.

En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

8 Mais toi, tu es le Très-Haut, A perpétuité, ô Éternel!

Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

9 Car voici, tes ennemis, ô Éternel! Car voici, tes ennemis périssent; Tous ceux qui font le mal sont dispersés.

Men du, Herre, er høj evindelig.

10 Et tu me donnes la force du buffle; Je suis arrosé avec une huile fraîche.

Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

11 Mon œil se plaît à contempler mes ennemis, Et mon oreille à entendre mes méchants adversaires.

Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

12 Les justes croissent comme le palmier, Ils s’élèvent comme le cèdre du Liban.

Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

13 Plantés dans la maison de l’Éternel, Ils prospèrent dans les parvis de notre Dieu;

Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

14 Ils portent encore des fruits dans la vieillesse, Ils sont pleins de sève et verdoyants,

De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

15 Pour faire connaître que l’Éternel est juste. Il est mon rocher, et il n’y a point en lui d’iniquité.

De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.