Psaumes 107

1 Louez l’Éternel, car il est bon, Car sa miséricorde dure à toujours!

Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

2 Qu’ainsi disent les rachetés de l’Éternel, Ceux qu’il a délivrés de la main de l’ennemi,

Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

3 Et qu’il a rassemblés de tous les pays, De l’orient et de l’occident, du nord et de la mer!

og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

4 Ils erraient dans le désert, ils marchaient dans la solitude, Sans trouver une ville où ils pussent habiter.

De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

5 Ils souffraient de la faim et de la soif; Leur âme était languissante.

de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

6 Dans leur détresse, ils crièrent à l’Éternel, Et il les délivra de leurs angoisses;

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

7 Il les conduisit par le droit chemin, Pour qu’ils arrivassent dans une ville habitable.

Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

8 Qu’ils louent l’Éternel pour sa bonté, Et pour ses merveilles en faveur des fils de l’homme!

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

9 Car il a satisfait l’âme altérée, Il a comblé de biens l’âme affamée.

thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

10 Ceux qui avaient pour demeure les ténèbres et l’ombre de la mort Vivaient captifs dans la misère et dans les chaînes,

De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;

11 Parce qu’ils s’étaient révoltés contre les paroles de Dieu, Parce qu’ils avaient méprisé le conseil du Très-Haut.

thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

12 Il humilia leur cœur par la souffrance; Ils succombèrent, et personne ne les secourut.

og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

13 Dans leur détresse, ils crièrent à l’Éternel, Et il les délivra de leurs angoisses;

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

14 Il les fit sortir des ténèbres et de l’ombre de la mort, Et il rompit leurs liens.

Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

15 Qu’ils louent l’Éternel pour sa bonté, Et pour ses merveilles en faveur des fils de l’homme!

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

16 Car il a brisé les portes d’airain, Il a rompu les verrous de fer.

thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

17 Les insensés, par leur conduite coupable Et par leurs iniquités, s’étaient rendus malheureux.

De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

18 Leur âme avait en horreur toute nourriture, Et ils touchaient aux portes de la mort.

Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

19 Dans leur détresse, ils crièrent à l’Éternel, Et il les délivra de leurs angoisses;

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

20 Il envoya sa parole et les guérit, Il les fit échapper de la fosse.

Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

21 Qu’ils louent l’Éternel pour sa bonté, Et pour ses merveilles en faveur des fils de l’homme!

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

22 Qu’ils offrent des sacrifices d’actions de grâces, Et qu’ils publient ses œuvres avec des cris de joie!

og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

23 Ceux qui étaient descendus sur la mer dans des navires, Et qui travaillaient sur les grandes eaux,

De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

24 Ceux-là virent les œuvres de l’Éternel Et ses merveilles au milieu de l’abîme.

de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

25 Il dit, et il fit souffler la tempête, Qui souleva les flots de la mer.

Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

26 Ils montaient vers les cieux, ils descendaient dans l’abîme; Leur âme était éperdue en face du danger;

De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.

27 Saisis de vertige, ils chancelaient comme un homme ivre, Et toute leur habileté était anéantie.

De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.

28 Dans leur détresse, ils crièrent à l’Éternel, Et il les délivra de leurs angoisses;

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

29 Il arrêta la tempête, ramena le calme, Et les ondes se turent.

Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

30 Ils se réjouirent de ce qu’elles s’étaient apaisées, Et l’Éternel les conduisit au port désiré.

Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

31 Qu’ils louent l’Éternel pour sa bonté, Et pour ses merveilles en faveur des fils de l’homme!

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

32 Qu’ils l’exaltent dans l’assemblée du peuple, Et qu’ils le célèbrent dans la réunion des anciens!

og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

33 Il change les fleuves en désert, Et les sources d’eaux en terre desséchée,

Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

34 Le pays fertile en pays salé, A cause de la méchanceté de ses habitants.

et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

35 Il change le désert en étang, Et la terre aride en sources d’eaux,

Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.

36 Et il y établit ceux qui sont affamés. Ils fondent une ville pour l’habiter;

Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

37 Ils ensemencent des champs, plantent des vignes, Et ils en recueillent les produits.

Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.

38 Il les bénit, et ils deviennent très nombreux, Et il ne diminue point leur bétail.

Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

39 Sont-ils amoindris et humiliés Par l’oppression, le malheur et la souffrance;

Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.

40 Verse-t-il le mépris sur les grands, Les fait-il errer dans des déserts sans chemin,

Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

41 Il relève l’indigent et le délivre de la misère, Il multiplie les familles comme des troupeaux.

Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

42 Les hommes droits le voient et se réjouissent, Mais toute iniquité ferme la bouche.

De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

43 Que celui qui est sage prenne garde à ces choses, Et qu’il soit attentif aux bontés de l’Éternel.

Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!