Marc 5
1 Et ils arrivèrent à l’autre rive de la mer, dans le pays des Gadaréniens.
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2 Et aussitôt, comme il sortait du bateau, un homme possédé d’un esprit immonde,
Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
3 [et] qui avait sa demeure dans les sépulcres, sortant des sépulcres, le rencontra; et personne ne pouvait le lier, pas même avec des chaînes;
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4 car souvent, quand il avait été lié de fers aux pieds et de chaînes, il avait rompu les chaînes et mis les fers en pièces, et personne ne pouvait le dompter.
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5 Et il était continuellement, de nuit et de jour, dans les sépulcres et dans les montagnes, criant et se meurtrissant avec des pierres.
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
6 Et voyant Jésus de loin, il courut et se prosterna devant lui;
Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 et, criant avec une voix forte, il dit: Qu’y a-t-il entre moi et toi, Jésus, Fils du Dieu Très-haut? Je t’adjure par Dieu, ne me tourmente pas.
og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.‟
8 Car il lui disait: Sors de cet homme, esprit immonde!
Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!‟
9 Et il lui demanda: Quel est ton nom? Et il lui dit: J’ai nom Légion, car nous sommes plusieurs.
Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?‟ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.‟
10 Et il le priait instamment pour qu’il ne les envoie pas hors du pays.
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 Et il y avait là, vers la montagne, un grand troupeau de pourceaux qui paissait.
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 Et ils le prièrent, disant: Envoie-nous dans les pourceaux, afin que nous entrions en eux.
og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.‟
13 Et aussitôt Jésus le leur permit. Et les esprits immondes, sortant, entrèrent dans les pourceaux, et le troupeau se rua du haut de la côte dans la mer; [or ils étaient] environ 2 000; et ils furent étouffés dans la mer.
Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14 Et ceux qui les paissaient s’enfuirent, et portèrent la nouvelle dans la ville et dans les campagnes. Et ils sortirent pour voir ce qui était arrivé;
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 et ils viennent vers Jésus, et voient le démoniaque, assis, vêtu, et dans son bon sens, celui qui avait Légion; et ils eurent peur.
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 Et ceux qui avaient vu [ce qui s’était passé], leur racontèrent ce qui était arrivé au démoniaque et ce qui concernait les pourceaux;
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
17 et ils se mirent à le prier de s’en aller de leur territoire.
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
18 Et comme il montait dans le bateau, celui qui avait été démoniaque le pria [de permettre] qu’il soit avec lui.
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
19 Et il ne le lui permit pas, mais lui dit: Va dans ta maison, vers les tiens, et raconte-leur tout ce que le Seigneur t’a fait, et [comment] il a usé de miséricorde envers toi.
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.‟
20 Et il s’en alla, et se mit à publier en Décapolis tout ce que Jésus lui avait fait; et tous s’en étonnaient.
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 Et Jésus, ayant encore repassé à l’autre rive, dans le bateau, une grande foule se rassembla auprès de lui; et il était au bord de la mer.
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 Et un des chefs de synagogue, nommé Jaïrus, vient; et le voyant, il se jette à ses pieds;
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23 et il le suppliait instamment, disant: Ma fille est à l’extrémité; [je te prie] de venir et de lui imposer les mains, afin qu’elle soit sauvée, et qu’elle vive.
Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!‟
24 Et il s’en alla avec lui; et une grande foule le suivit, et elle le pressait.
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 Et une femme qui avait une perte de sang depuis douze ans,
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
26 et qui avait beaucoup souffert d’un grand nombre de médecins, et avait dépensé tout son bien, et n’en avait retiré aucun profit, mais plutôt allait en empirant,
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27 ayant entendu parler de Jésus, vint dans la foule par-derrière, et toucha son vêtement;
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28 car elle disait: Si je touche, ne serait-ce que ses vêtements, je serai guérie.
Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.‟
29 Et aussitôt son flux de sang tarit; et elle connut en son corps qu’elle était guérie du fléau.
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
30 Et aussitôt Jésus, connaissant en lui-même la puissance qui était sortie de lui, se retournant dans la foule, dit: Qui a touché mes vêtements?
Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?‟
31 Et ses disciples lui dirent: Tu vois la foule qui te presse, et tu dis: Qui m’a touché?
Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?‟
32 Et il regardait tout à l’entour pour voir celle qui avait fait cela.
Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33 Et la femme, effrayée et tremblante, sachant ce qui lui était arrivé, vint et se jeta devant lui, et lui déclara toute la vérité.
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34 Et il lui dit: [Ma] fille, ta foi t’a guérie; va en paix, et sois guérie de ton fléau.
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!‟
35 Comme il parlait encore, il vient des gens de chez le chef de synagogue, disant: Ta fille est morte; pourquoi tourmentes-tu encore le maître?
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?‟
36 Et Jésus, ayant entendu la parole qui avait été dite, dit aussitôt au chef de synagogue: Ne crains pas, crois seulement.
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!‟
37 Et il ne permit à personne de le suivre, sinon à Pierre et à Jacques et à Jean le frère de Jacques.
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38 Et il vient à la maison du chef de synagogue; et il voit le tumulte, et ceux qui pleuraient et jetaient de grands cris.
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39 Et étant entré, il leur dit: Pourquoi faites-vous ce tumulte, et pourquoi pleurez-vous? L’enfant n’est pas morte, mais elle dort.
Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.‟
40 Et ils se riaient de lui. Mais les ayant tous mis dehors, il prend le père de l’enfant et la mère, et ceux qui étaient avec lui, et entre là où l’enfant était couchée.
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
41 Et ayant pris la main de l’enfant, il lui dit: Talitha coumi; ce qui, interprété, est: Jeune fille, je te dis, lève-toi.
Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!‟ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!‟
42 Et aussitôt la jeune fille se leva et marcha, car elle avait douze ans; et ils furent transportés d’une grande admiration.
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
43 Et il leur enjoignit fort que personne ne le sache; et il dit qu’on lui donne à manger.
Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
