Luc 8
1 Ensuite Jésus cheminait par les villes et par les villages, prêchant et annonçant la bonne nouvelle du royaume de Dieu. Les Douze étaient avec lui,
Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
2 ainsi que quelques femmes qui avaient été guéries d’esprits malins et de maladies: Marie, dite de Magdala, de laquelle étaient sortis sept démons;
og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;
3 Jeanne, femme de Chusa, intendant d’Hérode, Suzanne et plusieurs autres, qui l’assistaient de leurs biens.
og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
4 Une grande foule s’étant amassée, et des gens étant venus à lui de diverses villes, Jésus dit en parabole:
Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
5 « Le semeur sortit pour répandre sa semence; et pendant qu’il semait, une partie tomba le long du chemin, et elle fut foulée aux pieds, et les oiseaux du ciel la mangèrent.
"En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.
6 Une autre partie tomba sur la pierre, et, aussitôt levée, elle sécha, parce qu’elle n’avait pas d’humidité.
Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
7 Une autre partie tomba parmi les épines, et les épines croissant avec elle l’étouffèrent.
Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
8 Une autre partie tomba dans la bonne terre, et ayant levé, elle donna du fruit au centuple. » Parlant ainsi, il disait à haute voix: « Que celui qui a des oreilles entende bien. »
Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"
9 Ses disciples lui demandèrent ce que signifiait cette parabole:
Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
10 « À vous, leur dit-il, il a été donné de connaître le mystère du royaume de Dieu, tandis qu’aux autres, il est annoncé en paraboles, de sorte qu’en voyant ils ne voient pas, et qu’en entendant ils ne comprennent pas.
Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.
11 Voici ce que signifie cette parabole: La semence, c’est la parole de Dieu.
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12 Ceux qui sont le long du chemin, ce sont ceux qui entendent la parole; mais ensuite le démon vient, et l’enlève de leur cœur, de peur qu’ils ne croient et ne soient sauvés.
Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
13 Ceux en qui on sème sur la pierre, ce sont ceux qui, entendant la parole, la reçoivent avec joie; mais ils n’ont pas de racine: ils croient pour un temps, et ils succombent à l’heure de la tentation.
Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14 Ce qui est tombé sur les épines, représente ceux qui, ayant entendu la parole, se laissent peu à peu étouffer par les soucis, les richesses et les plaisirs de la vie, et ils n’arrivent pas à maturité.
Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
15 Enfin, ce qui est tombé dans la bonne terre, représente ceux qui, ayant entendu la parole avec un cœur bon et excellent, la gardent, et portent du fruit par la constance.
Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
16 Il n’est personne qui, après avoir allumé une lampe, la couvre d’un vase, ou la mette sous un lit; mais on la met sur un chandelier, afin que ceux qui entrent voient la lumière.
Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17 Car il n’y a rien de caché qui ne se découvre, rien de secret qui ne finisse par être connu et ne vienne au grand jour.
Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18 Prenez donc garde à la manière dont vous écoutez; car on donnera à celui qui a; et à celui qui n’a pas, on ôtera même ce qu’il croit avoir. »
Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."
19 La mère et les frères de Jésus vinrent le trouver, mais ils ne purent pénétrer jusqu’à lui à cause de la foule.
Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.
20 On vint lui dire: « Votre mère et vos frères sont là dehors, et ils désirent te voir. »
Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."
21 Il leur répondit: « Ma mère et mes frères sont ceux qui écoutent la parole de Dieu et qui la mettent en pratique. »
Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."
22 Un jour, il arriva que Jésus monta dans une barque avec ses disciples, et leur dit: « Passons de l’autre côté du lac. » Et ils se mirent en mer.
Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.
23 Pendant qu’ils naviguaient, il s’endormit; et un tourbillon de vent s’étant abattu sur le lac, leur barque s’emplissait d’eau, et ils étaient en péril.
Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24 ’approchant donc, ils le réveillèrent en disant: « Maître! Maître! nous périssons! » S’étant levé, il réprimanda le vent et les flots agités, et ils s’apaisèrent, et le calme se fit.
Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25 Puis il leur dit: « Où est votre foi? » Saisis de crainte et d’étonnement, ils se disaient les uns aux autres: « Quel est donc celui-ci, qui commande au vent et à la mer, et ils lui obéissent? »
Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"
26 Ils abordèrent ensuite au pays des Géraséniens, qui est vis-à-vis de la Galilée.
Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
27 Lorsque Jésus fut descendu à terre, il vint au-devant de lui un homme de la ville, qui était depuis longtemps possédé des démons, il ne portait aucun vêtement et n’avait pas d’autre habitation que les sépulcres.
Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28 Aussitôt qu’il eut aperçu Jésus, il poussa des cris et vint se prosterner à ses pieds, disant à haute voix: « Qu’as-tu à faire avec moi, Jésus, Fils de Dieu, Très-Haut? De grâce, ne me tourmente pas. »
Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
29 En effet, Jésus commandait à l’esprit impur de sortir de cet homme. Bien des fois en effet l’esprit s’en était emparé, et quoiqu’on le gardât lié de chaînes et de fers aux pieds, il rompait ses liens, et le démon le chassait dans les lieux déserts.
Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.
30 Jésus lui demanda: « Quel est ton nom? » Il lui dit: « Je m’appelle Légion «; car beaucoup de démons étaient entrés en lui.
Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.
Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
32 Or, il y avait là un nombreux troupeau de porcs qui paissaient sur la montagne; ils le prièrent de leur permettre d’y entrer, et il le leur permit.
men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
33 Sortant donc de cet homme ils entrèrent dans les pourceaux; et le troupeau, prenant sa course, se précipita par les pentes escarpées dans le lac, et s’y noya.
Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
34 A cette vue, les gardiens s’enfuirent, et en portèrent la nouvelle dans la ville et dans la campagne.
Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.
35 Les habitants sortirent pour voir ce qui était arrivé: ils vinrent à Jésus, et trouvèrent l’homme de qui les démons étaient sortis, assis à ses pieds, vêtu et sain d’esprit; et ils furent remplis de frayeur.
Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.
36 Ceux qui en avaient été témoins leur racontèrent aussi comment le démoniaque avait été délivré.
Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
37 Alors tous les habitants du pays des Géraséniens le prièrent de s’éloigner d’eux, parce qu’ils étaient saisis d’une grande crainte. Jésus monta donc dans la barque pour s’en retourner.
Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38 Or, l’homme de qui les démons étaient sortis le priait de l’admettre à sa suite; mais Jésus le renvoya en disant:
Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39 « Retourne dans ta maison, et raconte tout ce que Dieu a fait pour toi. » Et il s’en alla et publia par toute la ville, ce que Jésus avait fait pour lui.
"Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40 Jésus, à son retour, fut accueilli par le peuple, car tous l’attendaient.
Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.
41 Et voilà qu’un homme appelé Jaïre, lequel était chef de la synagogue, vint se jeter aux pieds de Jésus, le priant d’entrer dans sa maison,
Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
42 parce qu’il avait une fille unique, d’environ douze ans, qui se mourait. Comme Jésus y allait, et qu’il était pressé par la foule,
thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
43 une femme affligée d’un flux de sang depuis douze ans, et qui avait dépensé tout son bien en médecins, sans qu’aucun eût pu la guérir,
Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
44 s’approcha de lui par derrière et toucha la houppe de son manteau. A l’instant son flux de sang s’arrêta.
hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
45 Et Jésus dit: « Qui m’a touché? » Tous s’en défendant, Pierre et ceux qui étaient avec lui dirent: « Maître, la foule t’entoure et te presse, et tu demandes: Qui m’a touché? »
Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"
46 Mais Jésus dit: « Quelqu’un m’a touché, car j’ai senti qu’une force était sortie de moi. »
Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."
47 Se voyant découverte, la femme vint toute tremblante se jeter à ses pieds, et raconta devant tout le peuple pourquoi elle l’avait touché, et comment elle avait été guérie à l’instant.
Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.
48 Et Jésus lui dit: « Ma fille, ta foi t’a sauvée; va en paix. »
Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"
49 Comme il parlait encore, quelqu’un de chez le chef de la synagogue vint lui dire: « Ta fille est morte, ne fatigue pas le Maître. »
Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"
50 Jésus ayant entendu cette parole, répondit au père: « Ne crains pas; crois seulement, et elle sera sauvée. »
Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."
51 Arrivé à la maison, il ne laissa personne entrer avec lui, si ce n’est Pierre, Jacques et Jean, avec le père et la mère de l’enfant.
Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
52 Or tous pleuraient et se lamentaient sur elle, et Jésus dit: « Ne pleurez point; elle n’est pas morte, mais elle dort. »
Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."
53 Et ils se moquaient de lui, sachant bien qu’elle était morte.
Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
54 Mais lui, la prenant par la main, dit à haute voix: « Enfant, lève-toi »
Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"
55 Et son esprit revint en elle, et elle se leva à l’instant; et Jésus ordonna de lui donner à manger.
Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56 Ses parents furent dans le ravissement, mais il leur recommanda de ne dire à personne ce qui était arrivé.
Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket.
