< Luke 15 >

1 And all the tax-gatherers and the sinners were coming nigh to him, to hear him,
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 and the Pharisees and the scribes were murmuring, saying — This one doth receive sinners, and doth eat with them.'
Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
3 And he spake unto them this simile, saying,
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 'What man of you having a hundred sheep, and having lost one out of them, doth not leave behind the ninety-nine in the wilderness, and go on after the lost one, till he may find it?
„Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 and having found, he doth lay [it] on his shoulders rejoicing,
Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6 and having come to the house, he doth call together the friends and the neighbours, saying to them, Rejoice with me, because I found my sheep — the lost one.
Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
7 'I say to you, that so joy shall be in the heaven over one sinner reforming, rather than over ninety-nine righteous men, who have no need of reformation.
Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 'Or what woman having ten drachms, if she may lose one drachm, doth not light a lamp, and sweep the house, and seek carefully till that she may find?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 and having found, she doth call together the female friends and the neighbours, saying, Rejoice with me, for I found the drachm that I lost.
Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 'So I say to you, joy doth come before the messengers of God over one sinner reforming.'
Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
11 And he said, 'A certain man had two sons,
Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
12 and the younger of them said to the father, Father, give me the portion of the substance falling to [me], and he divided to them the living.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 'And not many days after, having gathered all together, the younger son went abroad to a far country, and there he scattered his substance, living riotously;
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 and he having spent all, there came a mighty famine on that country, and himself began to be in want;
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 and having gone on, he joined himself to one of the citizens of that country, and he sent him to the fields to feed swine,
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
16 and he was desirous to fill his belly from the husks that the swine were eating, and no one was giving to him.
Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
17 'And having come to himself, he said, How many hirelings of my father have a superabundance of bread, and I here with hunger am perishing!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 having risen, I will go on unto my father, and will say to him, Father, I did sin — to the heaven, and before thee,
Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 and no more am I worthy to be called thy son; make me as one of thy hirelings.
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 'And having risen, he went unto his own father, and he being yet far distant, his father saw him, and was moved with compassion, and having ran he fell upon his neck and kissed him;
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 and the son said to him, Father, I did sin — to the heaven, and before thee, and no more am I worthy to be called thy son.
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 'And the father said unto his servants, Bring forth the first robe, and clothe him, and give a ring for his hand, and sandals for the feet;
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
23 and having brought the fatted calf, kill [it], and having eaten, we may be merry,
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 because this my son was dead, and did live again, and he was lost, and was found; and they began to be merry.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 'And his elder son was in a field, and as, coming, he drew nigh to the house, he heard music and dancing,
Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 and having called near one of the young men, he was inquiring what these things might be,
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 and he said to him — Thy brother is arrived, and thy father did kill the fatted calf, because in health he did receive him back.
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
28 'And he was angry, and would not go in, therefore his father, having come forth, was entreating him;
Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 and he answering said to the father, Lo, so many years I do serve thee, and never thy command did I transgress, and to me thou didst never give a kid, that with my friends I might make merry;
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 but when thy son — this one who did devour thy living with harlots — came, thou didst kill to him the fatted calf.
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 'And he said to him, Child, thou art always with me, and all my things are thine;
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 but to be merry, and to be glad, it was needful, because this thy brother was dead, and did live again, he was lost, and was found.'
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟

< Luke 15 >