Ecclesiastes 10
1 Dead flies cause a perfumer's perfume To send forth a stink; The precious by reason of wisdom — By reason of honour — a little folly!
Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
2 The heart of the wise [is] at his right hand, And the heart of a fool at his left.
Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
3 And also, when he that is a fool Is walking in the way, his heart is lacking, And he hath said to every one, 'He [is] a fool.'
Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
4 If the spirit of the ruler go up against thee, Thy place leave not, For yielding quieteth great sinners.
Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
5 There is an evil I have seen under the sun, As an error that goeth out from the ruler,
Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
6 He hath set the fool in many high places, And the rich in a low place do sit.
Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
7 I have seen servants on horses, And princes walking as servants on the earth.
Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
8 Whoso is digging a pit falleth into it, And whoso is breaking a hedge, a serpent biteth him.
Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
9 Whoso is removing stones is grieved by them, Whoso is cleaving trees endangered by them.
den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
10 If the iron hath been blunt, And he the face hath not sharpened, Then doth he increase strength, And wisdom [is] advantageous to make right.
Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
11 If the serpent biteth without enchantment, Then there is no advantage to a master of the tongue.
Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
12 Words of the mouth of the wise [are] gracious, And the lips of a fool swallow him up.
Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
13 The beginning of the words of his mouth [is] folly, And the latter end of his mouth [Is] mischievous madness.
hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
14 And the fool multiplieth words: 'Man knoweth not that which is, And that which is after him, who doth declare to him?'
Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
15 The labour of the foolish wearieth him, In that he hath not known to go unto the city.
Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
16 Woe to thee, O land, when thy king [is] a youth, And thy princes do eat in the morning.
Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
17 Happy art thou, O land, When thy king [is] a son of freemen, And thy princes do eat in due season, For might, and not for drunkenness.
Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
18 By slothfulness is the wall brought low, And by idleness of the hands doth the house drop.
Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
19 For mirth they are making a feast, And wine maketh life joyful, And the silver answereth with all.
Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
20 Even in thy mind a king revile not, And in the inner parts of thy bed-chamber Revile not the rich: For a fowl of the heavens causeth the voice to go, And a possessor of wings declareth the word.
End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
