Psalms 83
1 The song of the salm of Asaph. God, who schal be lijk thee? God, be thou not stille, nether be thou peesid.
En Sang; en Psalme, af Asaf.
2 For lo! thin enemyes sowneden; and thei that haten thee reisiden the heed.
Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
3 Thei maden a wickid counsel on thi puple; and thei thouyten ayens thi seyntis.
Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
4 Thei seiden, Come ye, and leese we hem fro the folk; and the name of Israel be no more hadde in mynde.
De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
5 For thei thouyten with oon acord;
De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
6 the tabernaclis of Ydumeys, and men of Ismael disposiden a testament togidere ayens thee. Moab, and Agarenus, Jebal, and Amon, and Amalech;
Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
7 alienys with hem that dwellen in Tyre.
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
8 For Assur cometh with hem; thei ben maad in to help to the sones of Loth.
Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
9 Make thou to hem as to Madian, and Sisara; as to Jabyn in the stronde of Sison.
Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
10 Thei perischiden in Endor; thei weren maad as a toord of erthe.
Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
11 Putte thou the prynces of hem as Oreb and Zeb; and Zebee and Salmana. Alle the princis of hem, that seiden;
hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
12 Holde we bi eritage the seyntuarie of God.
Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
13 My God, putte thou hem as a whele; and as stobil bifor the face of the wynde.
dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
14 As fier that brenneth a wode; and as flawme brynnynge hillis.
Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
15 So thou schalt pursue hem in thi tempeste; and thou schalt disturble hem in thin ire.
Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
16 Lord, fille thou the faces of hem with schenschipe; and thei schulen seke thi name.
saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
17 Be thei aschamed, and be thei disturblid in to world of world; and be thei schent and perische thei.
Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
18 And knowe thei, that the Lord is name to thee; thou aloone art the hiyeste in ech lond.
Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
