Psalms 41

1 For victorie, the song of Dauid. Blessid is he that vndurstondith `on a nedi man and pore; the Lord schal delyuere hym in the yuel dai.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 The Lord kepe hym, and quykene hym, and make hym blesful in the lond; and bitake not hym in to the wille of his enemyes.

Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.

3 The Lord bere help to hym on the bed of his sorewe; thou hast ofte turned al his bed stre in his sijknesse.

Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.

4 I seide, Lord, haue thou mercy on me; heele thou my soule, for Y synnede ayens thee.

Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.

5 Myn enemyes seiden yuels to me; Whanne schal he die, and his name schal perische?

Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.

6 And if he entride for to se, he spak veyn thingis; his herte gaderide wickidnesse to hym silf.

Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

7 He yede with out forth; and spak to the same thing. Alle myn enemyes bacbitiden pryuyli ayens me; ayens me thei thouyten yuels to me.

Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.

8 Thei ordeineden an yuel word ayens me; Whether he that slepith, schal not leie to, that he rise ayen?

Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.

9 For whi the man of my pees, in whom Y hopide, he that eet my looues; made greet disseit on me.

De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.

10 But thou, Lord, haue merci on me, and reise me ayen; and Y schal yelde to hem.

Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

11 In this thing Y knew, that thou woldist me; for myn enemye schal not haue ioye on me.

Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.

12 Forsothe thou hast take me vp for ynnocence; and hast confermed me in thi siyt with outen ende.

Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.

13 Blessid be the Lord God of Israel, fro the world and in to the world; be it doon, be it doon.

Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.