Psalms 22
1 To ouercome, for `the morewtid hynd; the salm of Dauid. God, my God, biholde thou on me, whi hast thou forsake me? the wordis of my trespassis ben fer fro myn helthe.
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 Mi God, Y schal crye bi dai, and thou schalt not here; and bi nyyt, and not to vnwisdom to me.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 Forsothe thou, the preisyng of Israel, dwellist in holynesse;
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 oure fadris hopiden in thee, thei hopiden, and thou delyueridist hem.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 Thei crieden to thee, and thei weren maad saaf; thei hopiden in thee, and thei weren not schent.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 But Y am a worm, and not man; the schenschip of men, and the outcastyng of the puple.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 Alle men seynge me scorneden me; thei spaken with lippis, and stiriden the heed.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 He hopide in the Lord, delyuere he hym; make he hym saaf, for he wole hym.
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 For thou it art that drowist me out of the wombe, thou art myn hope fro the tetis of my modir;
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 in to thee Y am cast forth fro the wombe. Fro the wombe of my modir thou art my God; departe thou not fro me.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 For tribulacioun is next; for noon is that helpith.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Many calues cumpassiden me; fatte bolis bisegiden me.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 Thei openyden her mouth on me; as doith a lioun rauyschynge and rorynge.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 I am sched out as watir; and alle my boonys ben scaterid. Myn herte is maad, as wex fletynge abrood; in the myddis of my wombe.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 Mi vertu driede as a tiyl stoon, and my tunge cleuede to my chekis; and thou hast brouyt forth me in to the dust of deth.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 For many doggis cumpassiden me; the counsel of wickid men bisegide me. Thei delueden myn hondis and my feet;
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 thei noumbriden alle my boonys. Sotheli thei lokiden, and bihelden me;
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 thei departiden my clothis to hem silf, and thei senten lot on my cloth.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 But thou, Lord, delaie not thin help fro me; biholde thou to my defence.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 God, delyuere thou my lijf fro swerd; and delyuere thou myn oon aloone fro the hond of the dogge.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Make thou me saaf fro the mouth of a lioun; and my mekenesse fro the hornes of vnycornes.
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 I schal telle thi name to my britheren; Y schal preise thee in the myddis of the chirche.
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Ye that dreden the Lord, herie hym; alle the seed of Jacob, glorifie ye hym.
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 Al the seed of Israel drede hym; for he forsook not, nethir dispiside the preier of a pore man. Nethir he turnede awei his face fro me; and whanne Y criede to hym, he herde me.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 Mi preisyng is at thee in a greet chirche; Y schal yelde my vowis in the siyt of men dredynge hym.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 Pore men schulen ete, and schulen be fillid, and thei schulen herie the Lord, that seken hym; the hertis of hem schulen lyue in to the world of world.
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 Alle the endis of erthe schulen bithenke; and schulen be conuertid to the Lord. And alle the meynees of hethene men; schulen worschipe in his siyt.
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 For the rewme is the Lordis; and he schal be Lord of hethene men.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Alle the fatte men of erthe eeten and worschipiden; alle men, that goen doun in to erthe, schulen falle doun in his siyt.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 And my soule schal lyue to hym; and my seed schal serue him.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 A generacioun to comyng schal be teld to the Lord; and heuenes schulen telle his riytfulnesse to the puple that schal be borun, whom the Lord made.
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
