Proverbs 21
1 As departyngis of watris, so the herte of the kyng is in the power of the Lord; whidur euer he wole, he schal bowe it.
Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
2 Ech weye of a man semeth riytful to hym silf; but the Lord peisith the hertis.
Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
3 To do merci and doom plesith more the Lord, than sacrifices doen.
At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
4 Enhaunsyng of iyen is alargyng of the herte; the lanterne of wickid men is synne.
Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
5 The thouytis of a stronge man ben euere in abundaunce; but ech slow man is euere in nedynesse.
Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
6 He that gaderith tresours bi the tunge of a leesing, is veyne, and with outen herte; and he schal be hurtlid to the snaris of deth.
At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
7 The raueyns of vnpitouse men schulen drawe hem doun; for thei nolden do doom.
De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
8 The weiward weie of a man is alien fro God; but the werk of hym that is cleene, is riytful.
En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
9 It is betere to sitte in the corner of an hous with oute roof, than with a womman ful of chydyng, and in a comyn hous.
Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
10 The soule of an vnpitouse man desirith yuel; he schal not haue merci on his neiybore.
Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
11 Whanne a man ful of pestilence is punyschid, a litil man of wit schal be the wisere; and if he sueth a wijs man, he schal take kunnyng.
Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
12 A iust man of the hous of a wickid man thenkith, to withdrawe wickid men fro yuel.
Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
13 He that stoppith his eere at the cry of a pore man, schal crye also, and schal not be herd.
Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
14 A yift hid quenchith chidyngis; and a yift in bosum quenchith the moost indignacioun.
En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
15 It is ioye to a iust man to make doom; and it is drede to hem that worchen wickidnesse.
Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
16 A man that errith fro the weie of doctryn, schal dwelle in the cumpany of giauntis.
Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
17 He that loueth metis, schal be in nedynesse; he that loueth wiyn and fatte thingis, schal not be maad riche.
Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
18 An vnpitouse man schal be youun for a iust man; and a wickid man schal be youun for a riytful man.
Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
19 It is betere to dwelle in a desert lond, than with a womman ful of chidyng, and wrathful.
Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
20 Desirable tresoure and oile is in the dwelling places of a iust man; and an vnprudent man schal distrie it.
I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
21 He that sueth riytfulnesse and mercy, schal fynde lijf and glorie.
Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
22 A wijs man stiede `in to the citee of stronge men, and distriede the strengthe of trist therof.
Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
23 He that kepith his mouth and his tunge, kepith his soule from angwischis.
Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
24 A proude man and boosteere is clepid a fool, that worchith pride in ire.
Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
25 Desiris sleen a slow man; for hise hondis nolden worche ony thing.
Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
26 Al dai he coueitith and desirith; but he that is a iust man, schal yyue, and schal not ceesse.
Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
27 The offringis of wickid men, that ben offrid of greet trespas, ben abhomynable.
De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
28 A fals witnesse schal perische; a man obedient schal speke victorie.
Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
29 A wickid man makith sad his cheer vnschamefastli; but he that is riytful, amendith his weie.
En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
30 No wisdom is, no prudence is, no counsel is ayens the Lord.
Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
31 An hors is maad redi to the dai of batel; but the Lord schal yyue helthe.
Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
