Proverbs 14
1 A wijs womman bildith hir hous; and an unwijs womman schal distrie with hondis an hous bildid.
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 A man goynge in riytful weie, and dredinge God, is dispisid of hym, that goith in a weie of yuel fame.
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 The yerde of pride is in the mouth of a fool; the lippis of wijs men kepen hem.
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 Where oxis ben not, the cratche is void; but where ful many cornes apperen, there the strengthe of oxe is opyn.
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 A feithful witnesse schal not lie; a gileful witnesse bringith forth a leesing.
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 A scornere sekith wisdom, and he fyndith not; the teching of prudent men is esy.
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 Go thou ayens a man a fool; and he schal not knowe the lippis of prudence.
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 The wisdom of a fel man is to vndirstonde his weie; and the vnwarnesse of foolis errith.
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 A fool scorneth synne; grace schal dwelle among iust men.
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 The herte that knowith the bittirnesse of his soule; a straunger schal not be meddlid in the ioie therof.
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 The hous of wickid men schal be don awei; the tabernaclis of iust men schulen buriowne.
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 Sotheli a weie is, that semeth iust to a man; but the laste thingis therof leden forth to deth.
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 Leiyyng schal be medlid with sorewe; and morenyng ocupieth the laste thingis of ioye.
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 A fool schal be fillid with hise weies; and a good man schal be aboue hym.
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 An innocent man bileueth to eche word; a felle man biholdith hise goyngis.
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 A wijs man dredith, and bowith awei fro yuel; a fool skippith ouer, and tristith.
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 A man vnpacient schal worche foli; and a gileful man is odiouse.
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 Litle men of wit schulen holde foli; and felle men schulen abide kunnyng.
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 Yuel men schulen ligge bifor goode men; and vnpitouse men bifor the yatis of iust men.
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 A pore man schal be hateful, yhe, to his neiybore; but many men ben frendis of riche men.
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 He that dispisith his neiybore, doith synne; but he that doith merci to a pore man, schal be blessid. He that bileueth in the Lord, loueth merci;
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 thei erren that worchen yuel. Merci and treuthe maken redi goodis;
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 abundaunce `schal be in ech good werk. Sotheli where ful many wordis ben, there nedynesse is ofte.
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 The coroun of wise men is the richessis of hem; the fooli of foolis is vnwarnesse.
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 A feithful witnesse delyuereth soulis; and a fals man bringith forth leesyngis.
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 In the drede of the Lord is triste of strengthe; and hope schal be to the sones of it.
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 The drede of the Lord is a welle of lijf; that it bowe awei fro the fallyng of deth.
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 The dignite of the king is in the multitude of puple; and the schenschipe of a prince is in the fewnesse of puple.
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 He that is pacient, is gouerned bi myche wisdom; but he that is vnpacient, enhaunsith his foli.
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 Helthe of herte is the lijf of fleischis; enuye is rot of boonys.
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 He that falsli chalengith a nedi man, dispisith his maker; but he that hath merci on a pore man, onourith that makere.
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 A wickid man is put out for his malice; but a iust man hopith in his deth.
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 Wisdom restith in the herte of a wijs man; and he schal teche alle vnlerned men.
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 Riytfulnesse reisith a folc; synne makith puplis wretchis.
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 A mynystre vndurstondynge is acceptable to a kyng; a mynystre vnprofitable schal suffre the wrathfulnesse of him.
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
