Proverbs 10
1 The parablis of Salomon. A wijs sone makith glad the fadir; but a fonned sone is the sorewe of his modir.
En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
2 Tresouris of wickidnesse schulen not profite; but riytfulnesse schal delyuere fro deth.
Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
3 The Lord schal not turmente the soule of a iust man with hungur; and he schal distrie the tresouns of vnpitouse men.
Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
4 A slow hond hath wrouyt nedynesse; but the hond of stronge men makith redi richessis. Forsothe he that enforsith to gete `ony thing bi leesyngis, fedith the wyndis; sotheli the same man sueth briddis fleynge.
Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
5 He that gaderith togidere in heruest, is a wijs sone; but he that slepith in sommer, is a sone of confusioun.
Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
6 The blessing of God is ouer the heed of a iust man; but wickidnesse hilith the mouth of wickid men.
Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
7 The mynde of a iust man schal be with preisingis; and the name of wickid men schal wexe rotun.
Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
8 A wijs man schal resseyue comaundementis with herte; a fool is betun with lippis.
Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
9 He that goith simpli, goith tristili; but he that makith schrewid hise weies, schal be opyn.
Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
10 He that bekeneth with the iye, schal yyue sorewe; a fool schal be betun with lippis.
Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
11 The veyne of lijf is the mouth of a iust man; but the mouth of wickid men hilith wickidnesse.
Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
12 Hatrede reisith chidingis; and charite hilith alle synnes.
Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
13 Wisdom is foundun in the lippis of a wise man; and a yerd in the bak of him that is nedi of herte.
Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
14 Wise men hiden kunnyng; but the mouth of a fool is nexte to confusioun.
De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
15 The catel of a riche man is the citee of his strengthe; the drede of pore men is the nedynesse of hem.
Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
16 The werk of a iust man is to lijf; but the fruyt of a wickid man is to synne.
Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
17 The weie of lijf is to him that kepith chastising; but he that forsakith blamyngis, errith.
At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
18 False lippis hiden hatrede; he that bringith forth dispisinge is vnwijs.
Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
19 Synne schal not faile in myche spekyng; but he that mesurith hise lippis, is moost prudent.
Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
20 Chosun siluer is the tunge of a iust man; the herte of wickid men is for nouyt.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
21 The lippis of a iust man techen ful manye men; but thei that ben vnlerned, schulen die in nedinesse of herte.
Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
22 The blessing of the Lord makith riche men; and turment schal not be felowschipid to hem.
Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
23 A fool worchith wickidnesse as bi leiyyng; but `wisdom is prudence to a man.
Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
24 That that a wickid man dredith, schal come on hym; the desire of iust men schalbe youun to hem.
Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
25 As a tempeste passynge, a wickid man schal not be; but a iust man schal be as an euerlastynge foundement.
Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
26 As vynegre noieth the teeth, and smoke noieth the iyen; so a slow man noieth hem that senten hym in the weie.
Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
27 The drede of the Lord encreesith daies; and the yeeris of wickid men schulen be maad schort.
Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
28 Abiding of iust men is gladnesse; but the hope of wickid men schal perische.
De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
29 The strengthe of a symple man is the weie of the Lord; and drede to hem that worchen yuel.
En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
30 A iust man schal not be moued with outen ende; but wickid men schulen not dwelle on the erthe.
Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
31 The mouth of a iust man schal bringe forth wisdom; the tunge of schrewis schal perische.
Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
32 The lippis of a iust man biholden pleasaunt thingis; and the mouth of wickid men byholdith weiward thingis.
Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
