Job 41
1 Whether thou schalt mowe drawe out leuyathan with an hook, and schalt bynde with a roop his tunge?
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 Whethir thou schalt putte a ryng in hise nosethirlis, ethir schalt perse hyse cheke with `an hook?
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Whether he schal multiplie preieris to thee, ether schal speke softe thingis to thee?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 Whether he schal make couenaunt with thee, and `thou schalt take him a seruaunt euerlastinge?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Whether thou schalt scorne hym as a brid, ethir schalt bynde hym to thin handmaidis?
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Schulen frendis `kerue hym, schulen marchauntis departe hym?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 Whether thou schalt fille nettis with his skyn, and a `leep of fischis with his heed?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Schalt thou putte thin hond on hym? haue thou mynde of the batel, and adde no more to speke.
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 Lo! his hope schal disseyue hym; and in the siyt of alle men he schal be cast doun.
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 I not as cruel schal reise hym; for who may ayenstonde my face?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 And who `yaf to me bifore, that Y yelde to hym? Alle thingis, that ben vndur heuene, ben myne.
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 Y schal not spare hym for myyti wordis, and maad faire to biseche.
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 Who schal schewe the face of his clothing, and who schal entre in to the myddis of his mouth?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 Who schal opene the yatis of his cheer? ferdfulnesse is bi the cumpas of hise teeth.
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 His bodi is as yotun scheldys of bras, and ioyned togidere with scalis ouerleiynge hem silf.
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 Oon is ioyned to another; and sotheli brething goith not thorouy tho.
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 Oon schal cleue to anothir, and tho holdynge hem silf schulen not be departid.
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 His fnesynge is as schynynge of fier, and hise iyen ben as iyelidis of the morewtid.
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 Laumpis comen forth of his mouth, as trees of fier, that ben kyndlid.
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 Smoke cometh forth of hise nosethirlis, as of a pot set on the fier `and boilynge.
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 His breeth makith colis to brenne, and flawme goith out of his mouth.
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 Strengthe schal dwelle in his necke, and nedynesse schal go bifor his face.
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 The membris of hise fleischis ben cleuynge togidere to hem silf; God schal sende floodis ayens hym, and tho schulen not be borun to an other place.
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 His herte schal be maad hard as a stoon; and it schal be streyned togidere as the anefeld of a smith.
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 Whanne he schal be takun awei, aungels schulen drede; and thei aferd schulen be purgid.
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 Whanne swerd takith hym, it may not stonde, nethir spere, nether haburioun.
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 For he schal arette irun as chaffis, and bras as rotun tre.
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 A man archere schal not dryue hym awei; stoonys of a slynge ben turned in to stobil to hym.
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 He schal arette an hamer as stobil; and he schal scorne a florischynge spere.
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 The beemys of the sunne schulen be vndur hym; and he schal strewe to hym silf gold as cley.
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 He schal make the depe se to buyle as a pot; and he schal putte, as whanne oynementis buylen.
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 A path schal schyne aftir hym; he schal gesse the greet occian as wexynge eld.
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 No power is on erthe, that schal be comparisound to hym; which is maad, that he schulde drede noon.
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 He seeth al hiy thing; he is kyng ouer alle the sones of pride.
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
