Job 33
1 Therfor, Joob, here thou my spechis, and herkene alle my wordis.
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Lo! Y haue openyd my mouth, my tunge schal speke in my chekis.
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 Of symple herte ben my wordis, and my lippis schulen speke clene sentence.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 The spirit of God made me, and the brething of Almyyti God quykenyde me.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 If thou maist, answere thou to me, and stoonde thou ayens my face.
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Lo! God made me as and thee; and also Y am formyd of the same cley.
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Netheles my myracle make thee not afeerd, and myn eloquence be not greuouse to thee.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 Therfor thou seidist in myn eeris, and Y herde the vois of thi wordis;
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 Y am cleene, and with out gilt, and vnwemmed, and wickidnesse is not in me.
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 `For God foond querels in me, therfor he demyde me enemy to hym silf.
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 He hath set my feet in a stok; he kepte alle my pathis.
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Therfor this thing it is, in which thou art not maad iust; Y schal answere to thee, that God is more than man.
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Thou stryuest ayenus God, that not at alle wordis he answeride to thee.
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 God spekith onys, and the secounde tyme he rehersith not the same thing.
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 God spekith bi a dreem in the visioun of nyyt, whanne sleep fallith on men, and thei slepen in the bed.
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 Thanne he openith the eeris of men, and he techith hem, `and techith prudence;
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 that he turne awei a man fro these thingis whiche he made, and delyuere hym fro pride; delyuerynge his soule fro corrupcioun,
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 and his lijf, that it go not in to swerd.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 Also God blameth a synnere bi sorewe in the bed, and makith alle the boonys of hym `to fade.
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 Breed is maad abhomynable to hym in his lijf, and mete desirable `bifor to his soule.
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 His fleisch schal faile for rot, and hise boonys, that weren hilid, schulen be maad nakid.
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 His soule schal neiye to corrupcioun, and his lijf to thingis `bryngynge deeth.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 If an aungel, oon of a thousynde, is spekynge for hym, that he telle the equyte of man, God schal haue mercy on hym,
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 and schal seie, Delyuere thou hym, that he go not doun in to corrupcioun; Y haue founde in what thing Y schal do merci to hym.
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 His fleisch is wastid of turmentis; turne he ayen to the daies of his yonge wexynge age.
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 He schal biseche God, and he schal be quemeful to hym; and he schal se his face in hertly ioye, and he schal yelde to man his riytfulnesse.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 He schal biholde men, and he schal seie, Y haue synned, and verili Y haue trespassid; and Y haue not resseyued, as Y was worthi.
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 For he delyueride his soule, that it schulde not go in to perischyng, but that he lyuynge schulde se liyt.
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 Lo! God worchith alle these thingis in thre tymes bi alle men;
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 that he ayen clepe her soulis fro corrupcioun, and liytne in the liyt of lyuynge men.
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 Thou, Joob, perseyue, and here me, and be thou stille, the while Y speke.
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 Sotheli if thou hast what thou schalt speke, answere thou to me, speke thou; for Y wole, that thou appere iust.
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 That if thou hast not, here thou me; be thou stille, and Y schal teche thee wisdom.
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
