Job 29
1 Also Joob addide, takynge his parable, and seide,
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 Who yyueth to me, that I be bisidis the elde monethis, bi the daies in whiche God kepte me?
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
3 Whanne his lanterne schynede on myn heed, and Y yede in derknessis at his liyt.
da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
4 As Y was in the daies of my yongthe, whanne in priuete God was in my tabernacle.
som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
5 Whanne Almyyti God was with me, and my children weren in my cumpas;
da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6 whanne Y waischide my feet in botere, and the stoon schedde out to me the stremes of oile;
da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7 whanne Y yede forth to the yate of the citee, and in the street thei maden redi a chaier to me.
da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 Yonge men, `that is, wantoun, sien me, and weren hid, and elde men risynge vp stoden;
De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 princes ceessiden to speke, and puttiden the fyngur on her mouth;
De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 duykis refreyneden her vois, and her tunge cleuyde to her throte.
Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 An eere herynge blesside me, and an iye seynge yeldide witnessyng to me;
Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 for Y hadde delyueride a pore man criynge, and a fadirles child, that hadde noon helpere.
Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 The blessyng of a man `to perische cam on me, and Y coumfortide the herte of a widewe.
Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 Y was clothid with riytfulnesse; and Y clothide me as with a cloth, and with my `doom a diademe.
Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15 Y was iye `to a blynde man, and foot to a crokyd man.
Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16 Y was a fadir of pore men; and Y enqueride most diligentli the cause, which Y knew not.
Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17 Y al tobrak the grete teeth of the wickid man, and Y took awei prey fro hise teeth.
Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18 And Y seide, Y schal die in my nest; and as a palm tre Y schal multiplie daies.
Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19 My roote is openyde bisidis watris, and deew schal dwelle in my repyng.
Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20 My glorie schal euere be renulid, and my bouwe schal be astorid in myn hond.
Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21 Thei, that herden me, abiden my sentence; and thei weren ententif, and weren stille to my counsel.
De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22 Thei dursten no thing adde to my wordis; and my speche droppide on hem.
Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
23 Thei abididen me as reyn; and thei openyden her mouth as to the softe reyn `comynge late.
de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24 If ony tyme Y leiyide to hem, thei bileueden not; and the liyt of my cheer felde not doun in to erthe.
Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25 If Y wolde go to hem, Y sat the firste; and whanne Y sat as kyng, while the oost stood aboute, netheles Y was comfortour of hem that morenyden.
Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
