Job 15
1 Forsothe Eliphat Themanytes answeride, and seide,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Whether a wise man schal answere, as spekynge ayens the wynd, and schal fille his stomac with brennyng, `that is, ire?
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 For thou repreuest hym bi wordis, which is not lijk thee, and thou spekist that, that spedith not to thee.
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 As myche as is in thee, thou hast avoidid drede; and thou hast take awey preyeris bifor God.
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 For wickidnesse hath tauyt thi mouth, and thou suest the tunge of blasfemeris.
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 Thi tunge, and not Y, schal condempne thee, and thi lippis schulen answere thee.
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 Whether thou art borun the firste man, and art formed bifor alle little hillis?
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 Whether thou herdist the counsel of God, and his wisdom is lower than thou?
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 What thing knowist thou, whiche we knowen not? What thing vndurstondist thou, whiche we witen not?
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 Bothe wise men and elde, myche eldre than thi fadris, ben among vs.
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 Whether it is greet, that God coumforte thee? But thi schrewid wordis forbeden this.
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 What reisith thin herte thee, and thou as thenkynge grete thingis hast iyen astonyed?
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 What bolneth thi spirit ayens God, that thou brynge forth of thi mouth siche wordis?
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 What is a man, that he be with out wem, and that he borun of a womman appere iust?
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 Lo! noon among hise seyntis is vnchaungable, and heuenes ben not cleene in his siyt.
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 How myche more a man abhomynable and vnprofitable, that drynkith wickidnesse as water?
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 I schal schewe to thee, here thou me; Y schal telle to thee that, that Y siy.
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 Wise men knoulechen, and hiden not her fadris.
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 To whiche aloone the erthe is youun, and an alien schal not passe bi hem.
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 A wickid man is proud in alle hise daies; and the noumbre of hise yeeris and of his tirauntrie is vncerteyn.
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 The sown of drede is euere in hise eeris, and whanne pees is, he supposith euere tresouns.
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 He bileueth not that he may turne ayen fro derknessis to liyt; and biholdith aboute on ech side a swerd.
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 Whanne he stirith hym to seke breed, he woot, that the dai of derknessis is maad redi in his hond.
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 Tribulacioun schal make hym aferd, and angwisch schal cumpas hym, as a kyng which is maad redi to batel.
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 For he helde forth his hond ayens God, and he was maad strong ayens Almyyti God.
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 He ran with neck reisid ayens God, and he was armed with fat nol.
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 Fatnesse, that is, pride `comyng forth of temporal aboundaunce, hilide his face, `that is, the knowyng of vndurstondyng, and outward fatnesse hangith doun of his sidis.
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 He schal dwelle in desolat citees, and in deseert, `ethir forsakun, housis, that ben turned in to biriels.
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 He schal not be maad riche, nether his catel schal dwelle stidefastli; nether he schal sende his roote in the erthe,
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 nether he schal go awei fro derknessis. Flawme schal make drie hise braunchis, and he schal be takun a wey bi the spirit of his mouth.
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 Bileue he not veynli disseyued bi errour, that he schal be ayenbouyt bi ony prijs.
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 Bifor that hise daies ben fillid, he schal perische, and hise hondis schulen wexe drye;
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 he schal be hirt as a vyne in the firste flour of his grape, and as an olyue tre castinge awei his flour.
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 For the gaderyng togidere of an ipocrite is bareyn, and fier schal deuoure the tabernaclis of hem, that taken yiftis wilfuli.
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 He conseyuede sorewe, and childide wickidnesse, and his wombe makith redi tretcheries.
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
