Isaiah 56

1 The Lord seith these thingis, Kepe ye doom, and do ye riytfulnesse, for whi myn helthe is niy, that it come, and my riytfulnesse, that it be schewid.

Saa siger Herren: Holder over Ret og gører Retfærdighed; thi min Frelse er nær til at komme og min Retfærdighed til at aabenbares.

2 Blessid is the man, that doith this, and the sone of man, that schal take this; kepynge the sabat, that he defoule not it, kepynge hise hondis, that he do not ony yuel.

Saligt er det Menneske, som gør dette, og det Menneskes Barn, som holder fast derved, den, som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og som varer sin Haand, at den aldrig gør ondt.

3 And seie not the sone of a comelyng, that cleueth faste to the Lord, seiynge, Bi departyng the Lord schal departe me fro his puple; and a geldyng, ether a chast man, seie not, Lo! Y am a drie tree.

Og den fremmede, som har sluttet sig til Herren, sige ikke: Herren skal vist skille mig fra sit Folk; og Gildingen sige ikke: Se, jeg er et tørt Træ.

4 For the Lord seith these thingis to geldingis, that kepen my sabatis, and chesen what thingis Y wolde, and holden my boond of pees.

Thi saa siger Herren: De Gildinger, som ville holde mine Sabbater og udvælge det, som mig behager, og holde fast ved min Pagt:

5 Y schal yyue to hem a place in myn hous, and in my wallis, and the beste name of sones and douytris; Y schal yyue to hem a name euerlastynge, that schal not perische.

Dem vil jeg give en Plads i mit Hus og inden mine Mure og et bedre Navn end Sønner og end Døtre; jeg vil give dem et evigt Navn, som ikke skal forgaa.

6 And Y schal brynge in to blis the sones of a comelyng, that cleuen faste to the Lord, that thei worschipe hym, and loue his name, that thei be to hym in to seruauntis; ech man kepynge the sabat, that he defoule it not, and holdynge my boond of pees;

Og de fremmede, som have sluttet sig til Herren for at tjene ham og at elske Herrens Navn for at være hans Tjenere; hver af dem, som holder Sabbat, saa at han ikke vanhelliger den, men holder fast ved min Pagt:

7 Y schal brynge hem in to myn hooli hil, and Y schal make hem glad in the hous of my preier; her brent sacrifices and her slayn sacrifices schulen plese me on my auter; for whi myn hous schal be clepid an hous of preier to alle puplis,

Dem vil jeg føre til mit hellige Bjerg, og glæde dem i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslag.

8 seith the Lord God, that gaderith togidere the scaterid men of Israel. Yit Y schal gadere togidere to hym alle the gaderid men therof.

Saa siger den Herre, Herre, som samler de fordrevne af Israel: Jeg vil endnu samle flere om ham til dem, som ere forsamlede om ham.

9 Alle beestis of the feeld, come ye to deuoure, alle beestis of the forest.

Alle I Markens Dyr! kommer at æde, alle I Dyr i Skoven!

10 Alle the biholderis therof ben blinde, alle thei knewen not; doumbe doggis, that moun not berke, seynge veyn thingis, slepynge, and louynge dremes;

Alle hans Vægtere ere blinde, de vide intet, de ere alle stumme Hunde, som ikke kunne gø, de ligge og drømme, de holde af Søvn.

11 and moost vnschamefast doggis knewen not fulnesse. Tho scheepherdis knewen not vndurstondyng; alle thei bowyden in to her weie, ech man to his aueryce, fro the hiyeste `til to the laste.

Og det er Hunde, som ere graadige, de kende ikke Mættelse, og det er Hyrder, som fattes Forstand; de have vendt sig hver sin Vej, hver til sin Vinding, den ene med den anden.

12 Come ye, take we wyn, and be we fillid of drunkenesse; and it schal be as to dai, so and to morewe, and myche more.

„Kommer, jeg vil tage Vin, og lader os drikke stærk Drik; og i Morgen skal det gaa som den Dag i Dag, stort og saare ypperligt!‟