< Ecclesiastes 7 >

1 A good name is betere than preciouse oynementis; and the dai of deth is betere than the dai of birthe.
Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.
2 It is betere to go to the hous of morenyng, than to the hous of a feeste; for in that hous `of morenyng the ende of alle men is monestid, and a man lyuynge thenkith, what is to comynge.
Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.
3 Yre is betere than leiyyng; for the soule of a trespassour is amendid bi the heuynesse of cheer.
Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.
4 The herte of wise men is where sorewe is; and the herte of foolis is where gladnesse is.
De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.
5 It is betere to be repreued of a wijs man, than to be disseyued bi the flateryng of foolis;
Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.
6 for as the sown of thornes brennynge vndur a pot, so is the leiyyng of a fool. But also this is vanyte.
Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
7 Fals chalenge disturblith a wijs man, and it schal leese the strengthe of his herte.
Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.
8 Forsothe the ende of preyer is betere than the bigynnyng. A pacient man is betere than a proud man.
Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.
9 Be thou not swift to be wrooth; for ire restith in the bosum of a fool.
Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
10 Seie thou not, What gessist thou is of cause, that the formere tymes weren betere than ben now? for whi siche axyng is fonned.
Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.
11 Forsothe wisdom with richessis is more profitable, and profitith more to men seynge the sunne.
Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;
12 For as wisdom defendith, so money defendith; but lernyng and wisdom hath this more, that tho yyuen lijf to `her weldere.
thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.
13 Biholde thou the werkis of God, that no man may amende hym, whom God hath dispisid.
Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?
14 In a good day vse thou goodis, and bifore eschewe thou an yuel day; for God made so this dai as that dai, that a man fynde not iust playnyngis ayens hym.
Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.
15 Also Y siy these thingis in the daies of my natyuyte; a iust man perischith in his riytfulnesse, and a wickid man lyueth myche tyme in his malice.
Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
16 Nyle thou be iust myche, nether vndurstonde thou more than is nedeful; lest thou be astonyed.
Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 Do thou not wickidli myche, and nyle thou be a fool; lest thou die in a tyme not thin.
Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?
18 It is good, that thou susteyne a iust man; but also withdrawe thou not thin hond from hym; for he that dredith God, is not necligent of ony thing.
Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.
19 Wisdom hath coumfortid a wise man, ouer ten pryncis of a citee.
Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.
20 Forsothe no iust man is in erthe, that doith good, and synneth not.
Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
21 But also yyue thou not thin herte to alle wordis, that ben seid; lest perauenture thou here thi seruaunt cursynge thee;
Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
22 for thi conscience woot, that also thou hast cursid ofte othere men.
Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.
23 I asayede alle thingis in wisdom; Y seide, I schal be maad wijs, and it yede awei ferthere fro me, myche more than it was;
Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
24 and the depthe is hiy, who schal fynde it?
Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
25 I cumpasside alle thingis in my soule, to kunne, and biholde, and seke wisdom and resoun, and to knowe the wickidnesse of a fool, and the errour of vnprudent men.
Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.
26 And Y foond a womman bitterere than deth, which is the snare of hunteris, and hir herte is a net, and hir hondis ben boondis; he that plesith God schal ascape hir, but he that is a synnere, schal be takun of hir.
Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
27 Lo! Y foond this, seide Ecclesiastes, oon and other, that Y schulde fynde resoun, which my soule sekith yit;
Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
28 and Y foond not. I foond o man of a thousynde; Y foond not a womman of alle.
hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
29 I foond this oonli, that God made a man riytful; and he medlide hym silf with questiouns with out noumbre. Who is siche as a wijs man? and who knowith the expownyng of a word?
Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.

< Ecclesiastes 7 >