Job 31
1 “I made a covenant with my eyes; how then should I look lustfully at a young woman?
Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
2 For what is the portion from God above, and the heritage from the Almighty on high?
Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
3 Is it not calamity to the unrighteous, and disaster to the workers of iniquity?
Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4 Doesn’t he see my ways, and count all my steps?
Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 “If I have walked with falsehood, and my foot has hurried to deceit
Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6 (let me be weighed in an even balance, that God may know my integrity);
— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
7 if my step has turned out of the way, if my heart walked after my eyes, if any defilement has stuck to my hands,
dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8 then let me sow, and let another eat. Yes, let the produce of my field be rooted out.
Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9 “If my heart has been enticed to a woman, and I have laid wait at my neighbor’s door,
Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10 then let my wife grind for another, and let others sleep with her.
Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11 For that would be a heinous crime. Yes, it would be an iniquity to be punished by the judges,
Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12 for it is a fire that consumes to destruction, and would root out all my increase.
thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13 “If I have despised the cause of my male servant or of my female servant, when they contended with me,
Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14 what then will I do when God rises up? When he visits, what will I answer him?
— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
15 Didn’t he who made me in the womb make him? Didn’t one fashion us in the womb?
har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
16 “If I have withheld the poor from their desire, or have caused the eyes of the widow to fail,
dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 or have eaten my morsel alone, and the fatherless has not eaten of it
og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
18 (no, from my youth he grew up with me as with a father, I have guided her from my mother’s womb);
— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
19 if I have seen any perish for want of clothing, or that the needy had no covering;
dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20 if his heart hasn’t blessed me, if he hasn’t been warmed with my sheep’s fleece;
dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21 if I have lifted up my hand against the fatherless, because I saw my help in the gate;
dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22 then let my shoulder fall from the shoulder blade, and my arm be broken from the bone.
Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23 For calamity from God is a terror to me. Because of his majesty, I can do nothing.
Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24 “If I have made gold my hope, and have said to the fine gold, ‘You are my confidence;’
Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25 If I have rejoiced because my wealth was great, and because my hand had gotten much;
dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26 if I have seen the sun when it shined, or the moon moving in splendor,
dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27 and my heart has been secretly enticed, and my hand threw a kiss from my mouth;
og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28 this also would be an iniquity to be punished by the judges, for I would have denied the God who is above.
— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
29 “If I have rejoiced at the destruction of him who hated me, or lifted up myself when evil found him
dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30 (I have certainly not allowed my mouth to sin by asking his life with a curse);
— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
31 if the men of my tent have not said, ‘Who can find one who has not been filled with his meat?’
dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32 (the foreigner has not camped in the street, but I have opened my doors to the traveler);
— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
33 if like Adam I have covered my transgressions, by hiding my iniquity in my heart,
dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34 because I feared the great multitude, and the contempt of families terrified me, so that I kept silence, and didn’t go out of the door—
fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
35 oh that I had one to hear me! Behold, here is my signature! Let the Almighty answer me! Let the accuser write my indictment!
Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
36 Surely I would carry it on my shoulder, and I would bind it to me as a crown.
sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
37 I would declare to him the number of my steps. I would go near to him like a prince.
Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
38 If my land cries out against me, and its furrows weep together;
Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
39 if I have eaten its fruits without money, or have caused its owners to lose their life,
dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
40 let briers grow instead of wheat, and stinkweed instead of barley.” The words of Job are ended.
Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
