< Romans 14 >

1 Now accept one who is weak in faith, but not for disputes over opinions.
Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger!
2 One man has faith to eat all things, but he who is weak eats only vegetables.
En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter.
3 Don’t let him who eats despise him who doesn’t eat. Don’t let him who doesn’t eat judge him who eats, for God has accepted him.
Den, som spiser, maa ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, maa ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham.
4 Who are you who judge another’s servant? To his own lord he stands or falls. Yes, he will be made to stand, for God has power to make him stand.
Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre staar eller falder han; men han skal blive staaende, thi Herren er mægtig til at lade ham staa.
5 One man esteems one day as more important. Another esteems every day alike. Let each man be fully assured in his own mind.
En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle Dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!
6 He who observes the day, observes it to the Lord; and he who does not observe the day, to the Lord he does not observe it. He who eats, eats to the Lord, for he gives God thanks. He who doesn’t eat, to the Lord he doesn’t eat, and gives God thanks.
Den, som lægger Vægt paa Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud.
7 For none of us lives to himself, and none dies to himself.
Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv;
8 For if we live, we live to the Lord. Or if we die, we die to the Lord. If therefore we live or die, we are the Lord’s.
thi naar vi leve, leve vi for Herren, og naar vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.
9 For to this end Messiah died, rose, and lived again, that he might be Lord of both the dead and the living.
Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske baade over døde og levende.
10 But you, why do you judge your brother? Or you again, why do you despise your brother? For we will all stand before the judgement seat of Messiah.
Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.
11 For it is written, “‘As I live,’ says the Lord, ‘to me every knee will bow. Every tongue will confess to God.’”
Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.‟
12 So then each one of us will give account of himself to God.
Altsaa skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.
13 Therefore let’s not judge one another any more, but judge this rather, that no man put a stumbling block in his brother’s way, or an occasion for falling.
Derfor, lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke maa give sin Broder Anstød eller Forargelse.
14 I know and am persuaded in the Lord Yeshua that nothing is unclean of itself; except that to him who considers anything to be unclean, to him it is unclean.
Jeg ved og er vis paa i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent.
15 Yet if because of food your brother is grieved, you walk no longer in love. Don’t destroy with your food him for whom Messiah died.
Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død.
16 Then don’t let your good be slandered,
Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
17 for God’s Kingdom is not eating and drinking, but righteousness, peace, and joy in the Holy Spirit.
Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand.
18 For he who serves Messiah in these things is acceptable to God and approved by men.
Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene.
19 So then, let’s follow after things which make for peace, and things by which we may build one another up.
Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!
20 Don’t overthrow God’s work for food’s sake. All things indeed are clean, however it is evil for that man who creates a stumbling block by eating.
Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød.
21 It is good to not eat meat, drink wine, nor do anything by which your brother stumbles, is offended, or is made weak.
Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød.
22 Do you have faith? Have it to yourself before God. Happy is he who doesn’t judge himself in that which he approves.
Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
23 But he who doubts is condemned if he eats, because it isn’t of faith; and whatever is not of faith is sin.
Men den, som tvivler, naar han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er af Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.

< Romans 14 >