< Yochanan 8 >

1 but Yeshua went to the Mount of Olives.
[Men Jesus gik til Oliebjerget.
2 Now very early in the morning, he came again into the temple, and all the people came to him. He sat down and taught them.
Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3 The scribes and the Pharisees brought a woman taken in adultery. Having set her in the middle,
Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
4 they told him, “Rabbi, we found this woman in adultery, in the very act.
Og de sige til ham: „Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning.
5 Now in our Torah, Moses commanded us to stone such women. What then do you say about her?”
Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?‟
6 They said this testing him, that they might have something to accuse him of. But Yeshua stooped down and wrote on the ground with his finger.
Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.
7 But when they continued asking him, he looked up and said to them, “He who is without sin amongst you, let him throw the first stone at her.”
Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: „Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!‟
8 Again he stooped down and wrote on the ground with his finger.
Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden.
9 They, when they heard it, being convicted by their conscience, went out one by one, beginning from the oldest, even to the last. Yeshua was left alone with the woman where she was, in the middle.
Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
10 Yeshua, standing up, saw her and said, “Woman, where are your accusers? Did no one condemn you?”
Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: „Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?‟
11 She said, “No one, Lord.” Yeshua said, “Neither do I condemn you. Go your way. From now on, sin no more.”
Men hun sagde: „Herre! ingen.‟ Da sagde Jesus: „Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!‟]
12 Again, therefore, Yeshua spoke to them, saying, “I am the light of the world. He who follows me will not walk in the darkness, but will have the light of life.”
Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.‟
13 The Pharisees therefore said to him, “You testify about yourself. Your testimony is not valid.”
Da sagde Farisæerne til ham: „Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.‟
14 Yeshua answered them, “Even if I testify about myself, my testimony is true, for I know where I came from, and where I am going; but you don’t know where I came from, or where I am going.
Jesus svarede og sagde til dem: „Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen.
15 You judge according to the flesh. I judge no one.
I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
16 Even if I do judge, my judgement is true, for I am not alone, but I am with the Father who sent me.
Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
17 It’s also written in your Torah that the testimony of two people is valid.
Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
18 I am one who testifies about myself, and the Father who sent me testifies about me.”
Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.‟
19 They said therefore to him, “Where is your Father?” Yeshua answered, “You know neither me nor my Father. If you knew me, you would know my Father also.”
Derfor sagde de til ham: „Hvor er din Fader?‟ Jesus svarede: „I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.‟
20 Yeshua spoke these words in the treasury, as he taught in the temple. Yet no one arrested him, because his hour had not yet come.
Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
21 Yeshua said therefore again to them, “I am going away, and you will seek me, and you will die in your sins. Where I go, you can’t come.”
Da sagde han atter til dem: „Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.‟
22 The Judeans therefore said, “Will he kill himself, because he says, ‘Where I am going, you can’t come’?”
Da sagde Jøderne: „Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?‟
23 He said to them, “You are from beneath. I am from above. You are of this world. I am not of this world.
Og han sagde til dem: „I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24 I said therefore to you that you will die in your sins; for unless you believe that I am he, you will die in your sins.”
Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.‟
25 They said therefore to him, “Who are you?” Yeshua said to them, “Just what I have been saying to you from the beginning.
De sagde da til ham: „Hvem er du?‟ Og Jesus sagde til dem: „Just det, som jeg siger eder.
26 I have many things to speak and to judge concerning you. However, he who sent me is true; and the things which I heard from him, these I say to the world.”
Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.‟
27 They didn’t understand that he spoke to them about the Father.
De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
28 Yeshua therefore said to them, “When you have lifted up the Son of Man, then you will know that I am he, and I do nothing of myself, but as my Father taught me, I say these things.
Da sagde Jesus til dem: „Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg.
29 He who sent me is with me. The Father hasn’t left me alone, for I always do the things that are pleasing to him.”
Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg gør altid det, som er ham til Behag.‟
30 As he spoke these things, many believed in him.
Da han talte dette, troede mange paa ham.
31 Yeshua therefore said to those Judeans who had believed him, “If you remain in my word, then you are truly my disciples.
Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: „Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32 You will know the truth, and the truth will make you free.”
og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.‟
33 They answered him, “We are Abraham’s offspring, and have never been in bondage to anyone. How do you say, ‘You will be made free’?”
De svarede ham: „Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?‟
34 Yeshua answered them, “Most certainly I tell you, everyone who commits sin is the bondservant of sin.
Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
35 A bondservant doesn’t live in the house forever. A son remains forever. (aiōn g165)
Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. (aiōn g165)
36 If therefore the Son makes you free, you will be free indeed.
Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
37 I know that you are Abraham’s offspring, yet you seek to kill me, because my word finds no place in you.
Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38 I say the things which I have seen with my Father; and you also do the things which you have seen with your father.”
Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.‟
39 They answered him, “Our father is Abraham.” Yeshua said to them, “If you were Abraham’s children, you would do the works of Abraham.
De svarede og sagde til ham: „Vor Fader er Abraham.‟ Jesus sagde til dem: „Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
40 But now you seek to kill me, a man who has told you the truth which I heard from God. Abraham didn’t do this.
Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41 You do the works of your father.” They said to him, “We were not born of sexual immorality. We have one Father, God.”
I gøre eders Faders Gerninger.‟ De sagde da til ham: „Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.‟
42 Therefore Yeshua said to them, “If God were your father, you would love me, for I came out and have come from God. For I haven’t come of myself, but he sent me.
Jesus sagde til dem: „Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
43 Why don’t you understand my speech? Because you can’t hear my word.
Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
44 You are of your father the devil, and you want to do the desires of your father. He was a murderer from the beginning, and doesn’t stand in the truth, because there is no truth in him. When he speaks a lie, he speaks on his own; for he is a liar, and the father of lies.
I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
45 But because I tell the truth, you don’t believe me.
Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46 Which of you convicts me of sin? If I tell the truth, why do you not believe me?
Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47 He who is of God hears the words of God. For this cause you don’t hear, because you are not of God.”
Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.‟
48 Then the Judeans answered him, “Don’t we say well that you are a Samaritan, and have a demon?”
Jøderne svarede og sagde til ham: „Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?‟
49 Yeshua answered, “I don’t have a demon, but I honour my Father and you dishonour me.
Jesus svarede: „Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
50 But I don’t seek my own glory. There is one who seeks and judges.
Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
51 Most certainly, I tell you, if a person keeps my word, he will never see death.” (aiōn g165)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.‟ (aiōn g165)
52 Then the Judeans said to him, “Now we know that you have a demon. Abraham died, as did the prophets; and you say, ‘If a man keeps my word, he will never taste of death.’ (aiōn g165)
Jøderne sagde til ham: „Nu vide vi, at du er besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
53 Are you greater than our father Abraham, who died? The prophets died. Who do you make yourself out to be?”
Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?‟
54 Yeshua answered, “If I glorify myself, my glory is nothing. It is my Father who glorifies me, of whom you say that he is our God.
Jesus svarede: „Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
55 You have not known him, but I know him. If I said, ‘I don’t know him,’ I would be like you, a liar. But I know him and keep his word.
Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: „Jeg kender ham ikke, ‟ da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
56 Your father Abraham rejoiced to see my day. He saw it and was glad.”
Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.‟
57 The Judeans therefore said to him, “You are not yet fifty years old! Have you seen Abraham?”
Da sagde Jøderne til ham: „Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?‟
58 Yeshua said to them, “Most certainly, I tell you, before Abraham came into existence, I AM.”
Jesus sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.‟
59 Therefore they took up stones to throw at him, but Yeshua hid himself and went out of the temple, having gone through the middle of them, and so passed by.
Saa toge de Stene for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

< Yochanan 8 >