< Yochanan 11 >

1 Now a certain man was sick, Lazarus from Bethany, of the village of Miriam and her sister, Martha.
Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2 It was that Miriam who had anointed the Lord with ointment and wiped his feet with her hair, whose brother Lazarus was sick.
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
3 The sisters therefore sent to him, saying, “Lord, behold, he for whom you have great affection is sick.”
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
4 But when Yeshua heard it, he said, “This sickness is not to death, but for the glory of God, that God’s Son may be glorified by it.”
Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
5 Now Yeshua loved Martha, and her sister, and Lazarus.
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 When therefore he heard that he was sick, he stayed two days in the place where he was.
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
7 Then after this he said to the disciples, “Let’s go into Judea again.”
Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
8 The disciples asked him, “Rabbi, the Judeans were just trying to stone you. Are you going there again?”
Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
9 Yeshua answered, “Aren’t there twelve hours of daylight? If a man walks in the day, he doesn’t stumble, because he sees the light of this world.
Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 But if a man walks in the night, he stumbles, because the light isn’t in him.”
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
11 He said these things, and after that, he said to them, “Our friend Lazarus has fallen asleep, but I am going so that I may awake him out of sleep.”
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
12 The disciples therefore said, “Lord, if he has fallen asleep, he will recover.”
Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
13 Now Yeshua had spoken of his death, but they thought that he spoke of taking rest in sleep.
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 So Yeshua said to them plainly then, “Lazarus is dead.
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
15 I am glad for your sakes that I was not there, so that you may believe. Nevertheless, let’s go to him.”
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
16 Thomas therefore, who is called Didymus, said to his fellow disciples, “Let’s also go, that we may die with him.”
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
17 So when Yeshua came, he found that he had been in the tomb four days already.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 Now Bethany was near Jerusalem, about fifteen stadia away.
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 Many of the Judeans had joined the women around Martha and Miriam, to console them concerning their brother.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Then when Martha heard that Yeshua was coming, she went and met him, but Miriam stayed in the house.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Therefore Martha said to Yeshua, “Lord, if you would have been here, my brother wouldn’t have died.
Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 Even now I know that whatever you ask of God, God will give you.”
Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
23 Yeshua said to her, “Your brother will rise again.”
Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
24 Martha said to him, “I know that he will rise again in the resurrection at the last day.”
Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
25 Yeshua said to her, “I am the resurrection and the life. He who believes in me will still live, even if he dies.
Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
26 Whoever lives and believes in me will never die. Do you believe this?” (aiōn g165)
Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" (aiōn g165)
27 She said to him, “Yes, Lord. I have come to believe that you are the Messiah, God’s Son, he who comes into the world.”
Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
28 When she had said this, she went away and called Miriam, her sister, secretly, saying, “The Rabbi is here and is calling you.”
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
29 When she heard this, she arose quickly and went to him.
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30 Now Yeshua had not yet come into the village, but was in the place where Martha met him.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 Then the Judeans who were with her in the house and were consoling her, when they saw Miriam, that she rose up quickly and went out, followed her, saying, “She is going to the tomb to weep there.”
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 Therefore when Miriam came to where Yeshua was and saw him, she fell down at his feet, saying to him, “Lord, if you would have been here, my brother wouldn’t have died.”
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
33 When Yeshua therefore saw her weeping, and the Judeans weeping who came with her, he groaned in the spirit and was troubled,
Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
34 and said, “Where have you laid him?” They told him, “Lord, come and see.”
"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
35 Yeshua wept.
Jesus græd.
36 The Judeans therefore said, “See how much affection he had for him!”
Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
37 Some of them said, “Couldn’t this man, who opened the eyes of him who was blind, have also kept this man from dying?”
Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
38 Yeshua therefore, again groaning in himself, came to the tomb. Now it was a cave, and a stone lay against it.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
39 Yeshua said, “Take away the stone.” Martha, the sister of him who was dead, said to him, “Lord, by this time there is a stench, for he has been dead four days.”
Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
40 Yeshua said to her, “Didn’t I tell you that if you believed, you would see God’s glory?”
Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
41 So they took away the stone from the place where the dead man was lying. Yeshua lifted up his eyes and said, “Father, I thank you that you listened to me.
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42 I know that you always listen to me, but because of the multitude standing around I said this, that they may believe that you sent me.”
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
43 When he had said this, he cried with a loud voice, “Lazarus, come out!”
Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
44 He who was dead came out, bound hand and foot with wrappings, and his face was wrapped around with a cloth. Yeshua said to them, “Free him, and let him go.”
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
45 Therefore many of the Judeans who came to Miriam and saw what Yeshua did believed in him.
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
46 But some of them went away to the Pharisees and told them the things which Yeshua had done.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47 The chief priests therefore and the Pharisees gathered a council, and said, “What are we doing? For this man does many signs.
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48 If we leave him alone like this, everyone will believe in him, and the Romans will come and take away both our place and our nation.”
Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
49 But a certain one of them, Caiaphas, being high priest that year, said to them, “You know nothing at all,
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
50 nor do you consider that it is advantageous for us that one man should die for the people, and that the whole nation not perish.”
"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
51 Now he didn’t say this of himself, but being high priest that year, he prophesied that Yeshua would die for the nation,
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
52 and not for the nation only, but that he might also gather together into one the children of God who are scattered abroad.
og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53 So from that day forward they took counsel that they might put him to death.
Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54 Yeshua therefore walked no more openly amongst the Judeans, but departed from there into the country near the wilderness, to a city called Ephraim. He stayed there with his disciples.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55 Now the Passover in Judea was at hand. Many went up from the country to Jerusalem before the Passover, to purify themselves.
Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
56 Then they sought for Yeshua and spoke with one another as they stood in the temple, “What do you think—that he isn’t coming to the feast at all?”
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
57 Now the chief priests and the Pharisees had commanded that if anyone knew where he was, he should report it, that they might seize him.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.

< Yochanan 11 >