< Job 4 >

1 Then Eliphaz the Temanite answered,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “If someone ventures to talk with you, will you be grieved? But who can withhold himself from speaking?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Behold, you have instructed many, you have strengthened the weak hands.
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 Your words have supported him who was falling, you have made the feeble knees firm.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 But now it has come to you, and you faint. It touches you, and you are troubled.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 Isn’t your piety your confidence? Isn’t the integrity of your ways your hope?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 “Remember, now, whoever perished, being innocent? Or where were the upright cut off?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 According to what I have seen, those who plough iniquity and sow trouble, reap the same.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 By the breath of God they perish. By the blast of his anger are they consumed.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 The roaring of the lion, and the voice of the fierce lion, the teeth of the young lions, are broken.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 The old lion perishes for lack of prey. The cubs of the lioness are scattered abroad.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 “Now a thing was secretly brought to me. My ear received a whisper of it.
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 In thoughts from the visions of the night, when deep sleep falls on men,
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 fear came on me, and trembling, which made all my bones shake.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Then a spirit passed before my face. The hair of my flesh stood up.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 It stood still, but I couldn’t discern its appearance. A form was before my eyes. Silence, then I heard a voice, saying,
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 ‘Shall mortal man be more just than God? Shall a man be more pure than his Maker?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 Behold, he puts no trust in his servants. He charges his angels with error.
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 How much more those who dwell in houses of clay, whose foundation is in the dust, who are crushed before the moth!
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Between morning and evening they are destroyed. They perish forever without any regarding it.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Isn’t their tent cord plucked up within them? They die, and that without wisdom.’
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.

< Job 4 >