< Acts 20 >

1 After the uproar had ceased, Paul sent for the disciples, took leave of them, and departed to go into Macedonia.
Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
2 When he had gone through those parts and had encouraged them with many words, he came into Greece.
Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
3 When he had spent three months there, and a plot was made against him by Jews as he was about to set sail for Syria, he determined to return through Macedonia.
Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
4 These accompanied him as far as Asia: Sopater of Beroea, Aristarchus and Secundus of the Thessalonians, Gaius of Derbe, Timothy, and Tychicus and Trophimus of Asia.
Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
5 But these had gone ahead, and were waiting for us at Troas.
Disse droge forud og biede paa os i Troas;
6 We sailed away from Philippi after the days of Unleavened Bread, and came to them at Troas in five days, where we stayed seven days.
men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
7 On the first day of the week, when the disciples were gathered together to break bread, Paul talked with them, intending to depart on the next day; and continued his speech until midnight.
Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
8 There were many lights in the upper room where we were gathered together.
Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
9 A certain young man named Eutychus sat in the window, weighed down with deep sleep. As Paul spoke still longer, being weighed down by his sleep, he fell down from the third floor and was taken up dead.
Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
10 Paul went down and fell upon him, and embracing him said, “Don’t be troubled, for his life is in him.”
Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟
11 When he had gone up, had broken bread and eaten, and had talked with them a long while, even until break of day, he departed.
Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
12 They brought the boy in alive, and were greatly comforted.
Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
13 But we, going ahead to the ship, set sail for Assos, intending to take Paul aboard there; for he had so arranged, intending himself to go by land.
Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
14 When he met us at Assos, we took him aboard and came to Mitylene.
Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
15 Sailing from there, we came the following day opposite Chios. The next day we touched at Samos and stayed at Trogyllium, and the day after we came to Miletus.
Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
16 For Paul had determined to sail past Ephesus, that he might not have to spend time in Asia; for he was hastening, if it were possible for him, to be in Jerusalem on the day of Shavu`ot.
Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
17 From Miletus he sent to Ephesus and called to himself the elders of the assembly.
Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
18 When they had come to him, he said to them, “You yourselves know, from the first day that I set foot in Asia, how I was with you all the time,
Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
19 serving the Lord with all humility, with many tears, and with trials which happened to me by the plots of the Jews;
idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
20 how I didn’t shrink from declaring to you anything that was profitable, teaching you publicly and from house to house,
hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
21 testifying both to Jews and to Greeks repentance towards God and faith towards our Lord Yeshua.
idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.
22 Now, behold, I go bound by the Spirit to Jerusalem, not knowing what will happen to me there;
Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
23 except that the Holy Spirit testifies in every city, saying that bonds and afflictions wait for me.
kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
24 But these things don’t count; nor do I hold my life dear to myself, so that I may finish my race with joy, and the ministry which I received from the Lord Yeshua, to fully testify to the Good News of the grace of God.
Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.
25 “Now, behold, I know that you all, amongst whom I went about proclaiming God’s Kingdom, will see my face no more.
Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
26 Therefore I testify to you today that I am clean from the blood of all men,
Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
27 for I didn’t shrink from declaring to you the whole counsel of God.
thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.
28 Take heed, therefore, to yourselves and to all the flock, in which the Holy Spirit has made you overseers, to shepherd the assembly of the Lord and God which he purchased with his own blood.
Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
29 For I know that after my departure, vicious wolves will enter in amongst you, not sparing the flock.
Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
30 Men will arise from amongst your own selves, speaking perverse things, to draw away the disciples after them.
Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
31 Therefore watch, remembering that for a period of three years I didn’t cease to admonish everyone night and day with tears.
Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.
32 Now, brothers, I entrust you to God and to the word of his grace, which is able to build up and to give you the inheritance amongst all those who are sanctified.
Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
33 I coveted no one’s silver, gold, or clothing.
Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
34 You yourselves know that these hands served my necessities, and those who were with me.
I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
35 In all things I gave you an example, that so labouring you ought to help the weak, and to remember the words of the Lord Yeshua, that he himself said, ‘It is more blessed to give than to receive.’”
Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟
36 When he had spoken these things, he knelt down and prayed with them all.
Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
37 They all wept freely, and fell on Paul’s neck and kissed him,
Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
38 sorrowing most of all because of the word which he had spoken, that they should see his face no more. Then they accompanied him to the ship.
Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.

< Acts 20 >