< 2 Corinthians 3 >

1 Are we beginning again to commend ourselves? Or do we need, as do some, letters of commendation to you or from you?
Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
2 You are our letter, written in our hearts, known and read by all men,
I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
3 being revealed that you are a letter of Messiah, served by us, written not with ink, but with the Spirit of the living God; not in tablets of stone, but in tablets that are hearts of flesh.
idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
4 Such confidence we have through Messiah towards God,
Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
5 not that we are sufficient of ourselves to account anything as from ourselves; but our sufficiency is from God,
ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
6 who also made us sufficient as servants of a new covenant, not of the letter but of the Spirit. For the letter kills, but the Spirit gives life.
som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
7 But if the service of death, written engraved on stones, came with glory, so that the children of Israel could not look steadfastly on the face of Moses for the glory of his face, which was passing away,
Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8 won’t service of the Spirit be with much more glory?
hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9 For if the service of condemnation has glory, the service of righteousness exceeds much more in glory.
Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
10 For most certainly that which has been made glorious has not been made glorious in this respect, by reason of the glory that surpasses.
Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11 For if that which passes away was with glory, much more that which remains is in glory.
Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
12 Having therefore such a hope, we use great boldness of speech,
Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
13 and not as Moses, who put a veil on his face so that the children of Israel wouldn’t look steadfastly on the end of that which was passing away.
og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
14 But their minds were hardened, for until this very day at the reading of the old covenant the same veil remains, because in Messiah it passes away.
Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
15 But to this day, when Moses is read, a veil lies on their heart.
Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
16 But whenever someone turns to the Lord, the veil is taken away.
naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
17 Now the Lord is the Spirit; and where the Spirit of the Lord is, there is liberty.
Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
18 But we all, with unveiled face seeing the glory of the Lord as in a mirror, are transformed into the same image from glory to glory, even as from the Lord, the Spirit.
Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.

< 2 Corinthians 3 >