< 1 Corinthians 11 >

1 Be imitators of me, even as I also am of Messiah.
Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
2 Now I praise you, brothers, that you remember me in all things, and hold firm the traditions, even as I delivered them to you.
Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
3 But I would have you know that the head of every man is Messiah, and the head of the woman is man, and the head of Messiah is God.
Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
4 Every man praying or prophesying, having his head covered, dishonours his head.
Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
5 But every woman praying or prophesying with her head uncovered dishonours her head. For it is one and the same thing as if she were shaved.
Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
6 For if a woman is not covered, let her hair also be cut off. But if it is shameful for a woman to have her hair cut off or be shaved, let her be covered.
Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
7 For a man indeed ought not to have his head covered, because he is the image and glory of God, but the woman is the glory of the man.
Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
8 For man is not from woman, but woman from man;
Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
9 for man wasn’t created for the woman, but woman for the man.
Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
10 For this cause the woman ought to have authority over her own head, because of the angels.
Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
11 Nevertheless, neither is the woman independent of the man, nor the man independent of the woman, in the Lord.
Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
12 For as woman came from man, so a man also comes through a woman; but all things are from God.
Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
13 Judge for yourselves. Is it appropriate that a woman pray to God unveiled?
Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
14 Doesn’t even nature itself teach you that if a man has long hair, it is a dishonour to him?
Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
15 But if a woman has long hair, it is a glory to her, for her hair is given to her for a covering.
men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
16 But if any man seems to be contentious, we have no such custom, neither do God’s assemblies.
Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
17 But in giving you this command I don’t praise you, because you come together not for the better but for the worse.
Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
18 For first of all, when you come together in the assembly, I hear that divisions exist amongst you, and I partly believe it.
For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
19 For there also must be factions amongst you, that those who are approved may be revealed amongst you.
Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
20 When therefore you assemble yourselves together, it is not the Lord’s supper that you eat.
Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
21 For in your eating each one takes his own supper first. One is hungry, and another is drunken.
Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
22 What, don’t you have houses to eat and to drink in? Or do you despise God’s assembly and put them to shame who don’t have enough? What shall I tell you? Shall I praise you? In this I don’t praise you.
Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
23 For I received from the Lord that which also I delivered to you, that the Lord Yeshua on the night in which he was betrayed took bread.
Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
24 When he had given thanks, he broke it and said, “Take, eat. This is my body, which is broken for you. Do this in memory of me.”
takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
25 In the same way he also took the cup after supper, saying, “This cup is the new covenant in my blood. Do this, as often as you drink, in memory of me.”
Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!‟
26 For as often as you eat this bread and drink this cup, you proclaim the Lord’s death until he comes.
Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
27 Therefore whoever eats this bread or drinks the Lord’s cup in a way unworthy of the Lord will be guilty of the body and the blood of the Lord.
Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
28 But let a man examine himself, and so let him eat of the bread and drink of the cup.
Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
29 For he who eats and drinks in an unworthy way eats and drinks judgement to himself if he doesn’t discern the Lord’s body.
Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
30 For this cause many amongst you are weak and sickly, and not a few sleep.
Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
31 For if we discerned ourselves, we wouldn’t be judged.
Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
32 But when we are judged, we are disciplined by the Lord, that we may not be condemned with the world.
Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
33 Therefore, my brothers, when you come together to eat, wait for one another.
Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
34 But if anyone is hungry, let him eat at home, lest your coming together be for judgement. The rest I will set in order whenever I come.
Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.

< 1 Corinthians 11 >